Er du musling så pas på: Mytilus er kommet i havn

Mytilus er det latinske navn for musling. Og navnet på det skib, der nu skal sejle medlemmer af Vejle Fjordhave fra Brejning og ud til "muslinge-koloniohaven" på fjorden. Foto: Jørgen Flindt

Er du musling så pas på: Mytilus er kommet i havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Fjordhave har fået et vigtigt led i arbejdet med at høste muslinger i Vejle Fjord. Det gode skib Mytilus ankom i går til Brejning Lystbådehavn

Brejning: Bølgerne var lidt til den drillende side, da Mytilus sejlede ind mod Brejning Lystbådehavn, og efter fem og en halv time på to fjorde og et bælt kom Mytilus i havn.

Dermed har foreningen Vejle Fjordhave fået et skib, der kommer til at gøre en kæmpe forskel for de 80 medlemmer af foreningen.

Nu kan medlemmerne nemlig sejle ud til den noget våde kolonihave, som foreningen har på den modsatte side af fjorden.

- Vores haver ligger ude på fjorden, hvor der er seks til otte meters dybde, så vi skal have en båd, vi kan arbejde fra. Derfor er Mytilus et vigtigt element i det arbejde, forklarer naturvejleder Steen Hedrup, der er medlem af Vejle Fjordhave.

Og en båd har foreningen nu fået. Med base i Brejning Lystbådehavn.

- Vi har hentet Mytilus ved Kolding Å, hvor den har tilhørt fritidsfiskeren Harald, som har solgt den til os. Og den er rigtig fint til det, vi skal bruge den til, nemlig sejle de små tyve minutter over på den anden side af fjorden, hvor vi har vores muslinger, forklarer Thomas Drivsholm, der er formand for Vejle Fjordhave.

Støtte til båden
Købet af Mytilus er blevet støttet af blandt andet Veluxfonden, der har støttet med 212.000 kroner.Desuden har Vejle Kommune støttet projektet med 30.000 kroner.

Vejle Fjordhave er en forening, der blev oprettet for et år siden. Formålet med foreningen er at dyrke muslinger og tang på en bæredygtig måde i Vejle Fjord samt lære at lave nogle spændende, nye, sunde og velsmagende retter med netop muslinger og tang.

Alle er velkomne som medlemmer af foreningen.
Formanden for Vejle Fjordhave, Thomas Drivsholm, på vej på land igen. På båden ses Peter Vestergaard og Torben Munch Pedersen, der begge er medlemmer af foreningen. Foto: Jørgen Flindt
Formanden for Vejle Fjordhave, Thomas Drivsholm, på vej på land igen. På båden ses Peter Vestergaard og Torben Munch Pedersen, der begge er medlemmer af foreningen. Foto: Jørgen Flindt

Spiser dem selv

Muslinger er der nemlig mange af ovre på den anden side af fjorden. Der er tale om en slags kolonihave med tang og muslinger, som Vejle Fjordhave selv "dyrker", og muslingerne er snart klar til at blive høstet.

- De er ikke helt store nok endnu, men til juni regner vi med, vi kan høste første gang. Vi har sat nogle muslinger ud på 29 styk to meter lange strømper, og de muslinger ligger bare og bliver større og større, og når vi så høster dem, ja, så spiser vi dem selv. Det er ikke med salg for øje, siger Steen Hedrup.

Optager kvælstof

I stedet handler det om meget andet. Dels er der det sociale aspekt i at mødes om et projekt, hvor man er på havet og ude i den friske luft. Men der er også miljøforbedringer for fjorden. Ikke meget, men dog et skridt i den rigtige retning.

- Muslinger optager kvælstof. Så 100 kilo muslinger fjerner halvanden kilo kvælstof fra fjorden. Det er ikke meget, og slet, slet ikke nok, men det er stadig rart at vide, at muslingerne gør et godt stykke arbejde for vores vandmiljø, siger Thomas Drivsholm.

Men for at det skal lykkes, kræves en båd, der i hvert fald kommer til at tøffe ud på fjorden hver lørdag hen over sommeren.

Og navnet Mytilus. Det er det latinske navn for musling.

- Vi har faktisk ikke navngivet hende endnu, men det gør vi snart. Der er bestilt et skilt med hendes navn, forklarer Steen Hedrup.

Er du musling så pas på: Mytilus er kommet i havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce