Et både udfordrende og tilfredsstillende år for vandværk

Byggeriet af det nye vandværk skulle have været sat i gang, men dårlig jordforhold har sat byggeriet i stå. Illustration: Brejning Vandværk

Et både udfordrende og tilfredsstillende år for vandværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2017 bød på uforudsete udfordringer for Brejning Vandværk.

Brejning: Det har været et lidt blandet år for Brejning Vandværk, som det kom frem på generalforsamlingen.

Vandværkets økonomi er sund og i fin balance, og det samme er drikkevandet.

- Vi har foretaget analyser af alle vores råvandsboringer, hvor der blev kigger efter rester af pesticider. Alle prøver viser, at der ikke er nogen overskridelser af Miljøstyrelsens vandkvalitetskrav, lød det fra Bjarne Fischer, formand for Brejning Vandværk.

Uforudsete udfordringer

2017 bød også på et tilbageslag. Bestyrelsen havde forventet, at spaden skulle sættes i jorden til et nyt vandværk på Stationsvej.

Det blev ikke til noget, fordi forhold på selve grunden ikke gør det muligt, og vandværket derfor skal flyttes til en anden placering.

- Det giver nogle udfordringer. Vi har fået Vand og Teknik A/S til at komme med et nyt oplæg og skitser til det nye vandværks placering på Stationsvej 35, sagde Bjarne Fischer.

Det nye vandværk skulle ellers efter planen have været færdig i slutningen af 2018.

På generalforsamlingen blev det sagt, at vandværket på Vandværksvej bliver nedlagt, og grunden vil blive solgt.

Formands sidste periode

Bjarne Fischer blev genvalgt og meddelte, at det er sidste periode.

- Jeg forventer, at vi kan gennemføre et glidende skifte indenfor de næste to år. Det skal foregå ved en god og ordentlig overdragelse. Jeg vælger at fratræde er på grund af mit private firma, hvor jeg har travlt med opgaver i hele Danmark, forklarer Bjarne Fischer.

Hans Christian Clemmensen blev ligeledes genvalgt til bestyrelsen, mens Jesper Bruun og Morten Degn Hansen blev valgt som suppleanter.

Et både udfordrende og tilfredsstillende år for vandværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce