Festival blev så stor en succes at den fortsætter

Glæden var stor ved den afsluttende fest under 7080 Festivalen. Med til historien om dette foto hører, at Danmark lige har scoret i vm-kampen mod Peru, som blev vist på storskærm. Foto: Peter Friis Autzen.

Festival blev så stor en succes at den fortsætter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets 7080 Festival blev en succes. Til juni næste år vender den tilbage.

7080: I midten af juni fandt verdenshistoriens første 7080 Festival sted. Den blev en succes, og derfor vender den tilbage til næste år. Også i juni.

Sådan lød konklusionen, da der blev afholdt evalueringsmøde i BID samarbejdet, der står bag festivalen.

Det generelle billede er, at de fleste af aktiviteterne trak folk til sig. Dog i forskellig grad.

Mens eksempelvis løbeklubben måtte sande, at festivalløbet mest trak i løbeklubbens egne medlemmer, blev museet Kellers Mindes tilbud om åbent hus og historiske vandringer et tilløbsstykke.

- Vi kunne næsten ikke få armene ned i de fire dage, hvor vi holdt åbent i forbindelse med festivalen. Der kom 120 gæster forbi, og det skal ses i lyset af, at vi på en normal åbningsdag måske har mellem to og 15 gæster. Det var også dejligt at opleve, at der var mange nytilflyttere, som gjorde brug af vores tilbud, sagde Lene Bering fra Kellers Minde på evalueringsmødet.

Gimlekoncert
Et af de store trækplastre ved dette års 7080 Festival var den i forvejen meget populære sommerkoncert på Gimlegrunden i Hvidbjerg.Den kommer også til at finde sted i 2019, nemlig den 15. juni. Det er i slutningen af uge 24, og vil derfor, modsat i år, ligge på den lørdag, hvor 7080 Festivalen forventes at finde sted.

Den flyttes en uge på grund af pinse. Dermed vil den ligge samtidig med festivalens afsluttende sommerfest, som finder sted i Brejning. Det blev dog ved evalueringsmødet konkluderet, at det godt kan lade sig gøre. Nok vil der dermed holdes to store fester i samme område på samme dag, men de henvender sig ikke helt til samme målgruppe og publikum.

Ud over det er det heller ikke fastlagt, om 7080 Festival ikke ligeledes flyttes en uge på grund af pinse.

Ingen tartelet

Eneste aktivitet, der måtte aflyses, var en nyhed i området. En tarteletfestival.

- Den festival kunne vi ikke få sat i søen, for vi solgte ikke nok billetter. Men vi havde jo hyret musik, så vi valgte den løsning, at musikerne i stedet spillede i Ny Boder. Her mødte rigtig mange op og nød musikken og en fadøl, og alt i alt endte vi med at få et beskedent underskud. Det lever vi med, men en tarteletfestival vil vi dog ikke kaste os ud i igen, sagde Niels Poulsen fra Lions Club.

Byfest
7080 Festival er en festival, der foregår rundt i postnummer 7080. Det vil sige byerne Børkop, Brejning, Andkær, Gårslev, Rands og Hvidbjerg/Høll.Ved den første festival blev der blandt andet budt på modeshow, streetfood, koncerter, gadefodbold, banko, motionsløb, fester med videre.

Det er de lokale foreningerne selv, der arrangerer, og mange aktiviteter vil alligevel have fundet sted i løbet af året, men ved at samle aktiviteterne i en uge, blev der skabt en mere samlet festival.

Bag står BID, der er et samarbejde mellem foreninger, lokalråd, menighedsråd, handelsliv med videre. Det er Vejle Kommune, der er primus motor bag BID.

Flere aktiviteter søges

På mødet kom også frem, at der havde været udfordringer i koordineringen af ansøgninger til eksempelvis fra kommunen. Men alt i alt var det småting, som der nu er sat fokus på at få ændret til næste festival.

Og den festival kommer. Det ligger helt fast. Planen er, at den også i 2019 skal finde sted i uge 24, men der er dog en enkelt slange i paradis, for starten af uge 24 er der til næste år pinse. Så BID samarbejdet skal kigge nærmere på, om det er ok eller om festivalen skal skydes en uge.

Hvilke aktiviteter der også vil finde sted næste år er endnu ikke på plads, men de fleste af de aktiviteter, som fandt sted i år, vil også finde sted næste år.

Nye aktiviteter er meget velkomne. Jo før man byder ind med dem, jo nemmere er det at planlægge festivalen.

Festival blev så stor en succes at den fortsætter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce