Fjernvarme beroliger forbrugerne: Ingen voldsom prisstigning hos os

Gauerslund Fjernvarme i Børkop skal ikke hæve priserne markant. Det er der ellers en del fjernvarmeværker som må gøre. På dette foto ses driftleder Keld Sørensen. Arkivfoto

Fjernvarme beroliger forbrugerne: Ingen voldsom prisstigning hos os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En del fjernvarmeværker rundt i landet forventer kraftige prisstigninger i 2019. Det gælder dog ikke hos Gauerslund Fjernvarme.

Børkop: Det er blevet 2019, og Gauerslund Fjernvarme vil gerne starte året med at berolige dens forbrugere, for nok skal cirka 160 danske fjernvarmeværker til at hæve prisen markant, men Gauerslund Fjernvarme er ikke blandt de 160 værker.

- Der er forskellige steder i pressen blevet oplyst, at cirka 160 fjernvarmeværker i 2019 får prisstigninger på flere tusind kroner. Selskaberne er voldsomt berørt af reduktionen i salgsspriser for produktionen af el samt bortfald af et grundtilskud. Gauerslund Fjernvarme er heldigvis ikke berørt af dette forhold, idet vi modtager alt vores varme fra TVIS, lyder det fra Jens Erik Jensen, der er formand for bestyrelsen for Gauerslund Fjernvarme.

Regulering finder sted

Det er dog ikke lig med, at der ikke kommer en prisstigning for året 2019, men der er tale om en normal regulering.

I forbindelse med omlægning af regnskabsåret til at følge kalenderåret har Gauerslund Fjernvarme besluttet at regulere varmeprisen for 2019 fra 365 til 380 kroner pr. MWh eksklusiv moms. For et såkaldt standardhus med et forbrug på 18,1 MWh betyder det en stigning på årligt 340 kroner inklusiv moms.

Årsafregningen for de forløbne syv måneder udsendes sammen med første a conto til betaling i begyndelsen af februar.

Det endelige regnskab bliver forelagt ved næste generalforsamling, der forventes afholdt torsdag den 21. marts.

Der er 3400 husstande i Børkopområdet, som er tilknyttet Gauerslund Fjernvarme.

Fjernvarme beroliger forbrugerne: Ingen voldsom prisstigning hos os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce