Fjernvarmeforbrugere får penge tilbage: Julemand om sommeren

Gauerslund Fjernvarme kan sænke prisen på energi en smule. Her er det driftleder Keld Sørensen. Arkivfoto

Fjernvarmeforbrugere får penge tilbage: Julemand om sommeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gauerslund Fjernvarme vil i august sende penge tilbage til forbrugerne. Det er der to forskellige grunde til.

Gauerslund: Borgerne i de cirka 3400 husstande, der er tilknyttet Gauerslund Fjernvarme, kan se frem til at få penge tilbage, for Gauerslund Fjernvarme sænker energiprisen.

I alt vil en gennemsnitshustand på 130 kvadratmeter med et forbrug på 18,1 MWh kunne se frem til, at der sendes 556 kroner tilbage på kontoen. Reguleringen indarbejdes i årsopgørelse, der udsendes sammen med næste års første aconto-rate i august måned.

Det er for året maj 2017 til maj 2018. Derudover sænkes energiprisen også resten af året 2018.

- Vi kan godt sige, at vi er lidt julemand her i sommermånederne. Det er der to grunde til. Dels er energipriserne generelt billigere. Det skyldes, at vi er kommet ind under en ny aftale med Skærbækværket, som nu bruger biobrændsel, og det giver en lidt lavere energipris. Derudover er en gammel afgiftssag vundet. Det betyder, at vi ikke skal betale så meget i afgift til skat som før, forklarer Keld Sørensen, der er driftleder på Gauerslund Fjernvarme.

Den gamle afgiftssag er en sag, som har rødder tilbage til overskudsvarme fra Shell i Fredericia. En sag, som Shell har kørt mod Skat og vundet, hvilket kommer forbrugerne til gode.

Leverer varme til 3400 husstande
Gauerslund Fjernvarmeværk er stiftet i 1964.Den startede med at levere fjernvarme til cirka 300 husstande, det er i dag steget til cirka 3400 husstande i Børkop, Gauerslund, Brejning og Gårslev.

Kort regnskabsår

Fremadrettet vil det også betyde, at det forventes, at de 3400 husstande skal betale lidt mindre for fjernvarmen. I hvert fald i næste regnskabsperiode, hvor aconto-raten også sænkes en smule.

Regnskabsåret er dog ikke helt som vanligt.

- Vi plejer at have regnskabsår fra juni til maj, men lovgivningen er ændret, så nu skal alle fjernvarmeselskaber have regnskabsår fra 1. januar til 31. december. Det betyder, at vi i år kun har et regnskabsår på syv måneder, siger Keld Sørensen.

Fremtiden kendes ikke

Han tør ikke spå om, prisen forbliver nede. Det er, trods alt, en verden, hvor verdensprisen for brændsel spiller ind, og den er ingen i Gauerslund herre over.

- Fremtiden kender ingen, men vi har ligget stabilt i fire år, og nu kan vi sænke prisen lidt. Det er altid glædeligt, når det går den vej. Vi skal jo bare hvile i os selv. Vi skal ikke tjene penge, og det kommer forbrugerne til gode, siger Keld Sørensen.

Fjernvarmeforbrugere får penge tilbage: Julemand om sommeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce