Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Flex og bus 204 fredet indtil videre

Offentlig transport er generelt ikke nogen god forrening, men rute 204 mellem Vejle og Børkop er trods alt mere populær end de fleste andre ruter ud af byen, siger formand for Teknisk udvalg Peder Hummelmose.

Flex og bus 204 fredet indtil videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Busser mellem Børkop og Vejle/Fredericia er er en fin forretning, så sparekniven kommer ikke op af skuffen i denne omgang, lover formand for Teknisk Udvalg

Børkop - Busser på landet regnes normalt for en truet art.

Men lige netop bus nummer 204 mellem Vejle og Fredericia, som kører over Børkop og Gårslev, har en høj stjerne hos politikerne, fortæller formand for Teknisk Udvalg i Vejle Peder Hummelmose (V).

- Linje 204 er faktisk den lokalrute, Vejle Kommune taber færrest penge på. Enkelte bybusser inde i Vejle giver større billetindtægter, men 204 er afgjort den mest populære rute ud af byen, siger han.

For nogle år side var regionen ellers på vej til at lukke linje 204.

- Vi overtog den nordlige del af ruten fra regionen, fordi vi forudså, at det ville være fatalt for både skolebørn og sommerhusområdet at lukke den, siger Peder Hummelmose, som stadig er ovenud tilfreds med den beslutning.

Politikerne glemte ældrerådet - sag om flextur-ordningen må gå om
Fakta
Enkelte bybusser inde i Vejle giver større billetindtægter, men 204 er afgjort den mest populære rute ud af byenPeder Hummelmose, formand for teknisk udvalg

Udsigt til endnu flere passagerer

- På hverdage fylder 204 jo to busser ind til Vejle klokken otte. Og stadig flere borgere vælger at få fast adresse i ét af områdets sommerhuse. De skal også kunne komme til og fra Vejle, siger han.

Hvad angår flextrafik, som for små penge kører borgere i taxa fra hjemmet og til f.eks. lægens dør, kan borgerne i Børkop-Brejning området også tørre sveden af panden.

- Vi foreslår lige nu at begrænse mulighederne for at køre flex internt i Vejle, hvor bybusserne kører. Flex-ordningen er ganske enkelt blevet lidt for populær. Men udenfor Vejle by er ordningen stadig en god forretning. Man skal trods alt op og køre omkring 10.000 flexture om året, før det kan betale sig at sætte en bus ind, siger udvalgsformanden.