Frivillige kræfter bærer byfest frem

Rita Skak har de seneste 21 år været frivillig ved Smidstrup Byfest. Udover opsætning af borde og stole i hallen, skal hun også stå i boder. Foto: Mette Mørk

Frivillige kræfter bærer byfest frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sammenhold, opbakning til lokalsamfundet og frivillige hænder gør hvert år Smidstrup Byfest til en realitet.

Smidstrup: - Det er jo altafgørende. Uden frivillige var er jo ikke nogen byfest.

Ordene kommer fra Hans Christian Bohsen, der selv er frivillig og med i byfestudvalget ved Smidstrup Byfest. En fest, der udelukkende er arrangeret og afviklet af lokale, frivillige kræfter. Både før, under og efter byfesten.

Det er jo altafgørende. Uden frivillige var er jo ikke nogen byfest.
Hans Christian Bohsen, byfestudvalget
Hans Christian Bohsen (th) har været med i byfestudvalget i tre år. I år står han for at sportspladsen kom op at stå, og som man kan se, har han gode unge kræfter til at hjælpe sig. Foto: Mette Mørk
Hans Christian Bohsen (th) har været med i byfestudvalget i tre år. I år står han for at sportspladsen kom op at stå, og som man kan se, har han gode unge kræfter til at hjælpe sig. Foto: Mette Mørk

Smidstrup Byfest er sammenhold

Siden tirsdag har der været fuld gang i byfesten i Smidstrup, men hvorfor vælger man som borger at bruge tid og kræfter på at være frivillig?

Spørger man 63-årige Rita Skak, som igen i år er frivillig ved byfesten, så gør hun det for at bakke op om lokalsamfundet.

- Jo flere vi er til at hjælpe, jo nemmere går det, forklarer hun og fortsætter:

- Og så gør jeg det jo også, fordi at jeg synes, det er sjovt. Selvom det er hårdt.

Rita Skak bor i Tiufkær lige ved siden af Smidstrup, og har hjulpet til som frivillig i de seneste 21 år. Hun peger på, at det i sidste ende handler om sammenhold og at det frivillige arbejde i bund og grund er til alles gavn og glæde. Derudover kommer der også det faktum, at hvis man skulle have folk udefra til at sætte det op, så ville det hurtigt blive en dyr affære.

- Hvis man skulle ud og hyre folk til det, så ville det jo koste spidsen af en jetjager, smiler hun.

En masse at lave

Mandag var Rita Skak i gang med at sætte borde og stole op i hallen sammen med en masse folk fra Tiufkær, og næste mandag skal de pakke det hele sammen igen.

De første par dage af byfesten skal hun for en gangs skyld bare deltage i festlighederne uden at arbejde, men fredag og lørdag venter det frivillige arbejde så igen. Fredag skal hun hjælpe med at flytte ting fra hallen til byfestpladsen, inden hun lørdag skal hjælpe lidt til i boder - blandt andet i pølseboden.

- Jeg er så heldig, at jeg har nattetjansen, når der er halbal lørdag aften. Klokken 23 er der grillpølser ude foran, og der er jeg en af dem, som skal sælge pølser til klokken 3 om natten, fortæller hun og fortsætter:

- Den tjans har jeg haft i et par år. Det er meget sjovt, når alle fulderikkerne kommer ud, og er meget kloge allesammen. Det er en vældig fest, griner Rita Skak.

Hun glæder sig over, at så mange hjælper til med det, de kan i løbet af byfesten.

- Alle har forskellige opgaver. Nogen passer boder, nogle laver mad, andre rydder op eller gør rent. Så der er en masse at lave, men der er også en masse folk til at gøre det, fortæller hun.

De unge er også med

Man kunne let forestille sig, at det kun er voksne, der bruger tid og kræfter på at få byfesten op at stå, men sådan er det slet ikke.

Ifølge Rita Skak er der en del, som har børn med, hvilket hun synes er godt, da de dermed lærer at være frivillige.

- På et tidspunkt stopper nogen af os, som er lidt ældre. På det tidspunkt er vi jo nødt til at have lært de unge, at man skal kunne hjælpe til, uden at få penge for det, fortæller hun.

Hans Christian Bohsen fra byfestudvalget har også det indtryk, at unge som gamle hjælper til i løbet af ugen.

- Det vigtigste budskab i alt det her, det er jo, at det er båret af alle hænder i den her by, forklarer han og tilføjer, at der faktisk er mange i Smidstrup og omegn, som bruger en hel uges ferie på at være frivillig.

Frivillige kræfter bærer byfest frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce