Gæsterne skal få alle sanser i brug i hotellets restaurant

Hoteldirektør Frederik Jelstrup til højre sammen med de håndværkere, der er i fuld gang med at åbne køkkent ind til restauranten. Det skal stå klart i uge 35. Foto: Jørgen Flindt

Gæsterne skal få alle sanser i brug i hotellets restaurant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Hotel Comwell Kellers Park er håndværkere i fuld gang. Restaurantens køkken bliver et åbent køkken, hvor gæsterne kan se, høre og dufte at maden bliver lavet.

Brejning: Det er morgen, og gæsterne på Hotel Comwell Kellers Park lunter ned til morgenmaden i hotellets restaurant.

Her bliver de mødt af duften af bacon, der bliver stegt og af brødet, som bliver bagt, og de kan se, at kokkene er i fuld gang med at koge de blødkogte æg og skære frugt ud.

Sådan er det ikke nu, men sådan bliver det snart, for køkkenet er ved at blive åbnet op.

- Vi lever af at tilbyde oplevelser og hvorfor skjule, at vi leverer et højt produkt. Så nu bygger vi et køkken, hvor man som gæst kan få alle sanser i brug. Normalt er et køkken altid noget, som for gæsten er et eller andet sted derude bagved, og hvor man kan ikke følge med i, hvordan ens mad bliver tilberedt. Men det vil man fremover kunne her, siger Frederik Jelstrup, der er hoteldirektør.

Bliver mere synlige

Han er overbevist om, at det bliver en fordel for både gæster og personale.

- Det bliver selvfølgelig en ny tid for kokkene, for alt bliver lige pludselig synligt, og måske en gæst lige kigger op og spørger til maden. Eller siger tak for maden bagefter. Det kræver selvfølgelig tilvænning lige pludselig at skulle have et publikum på sit arbejde. Men vi kommer også til at spare tid på det. Transporttiden mellem bestilling og servering bliver lidt kortere, siger hoteldirektøren.

Det betyder nogle små ændringer i selve restauranten, hvor der åbnes op ind til køkkenet, som udvides ind i restauranten.

Investere i luft

Helt fysisk rives en væg ned, men det er, som sådan, den mindste del af investeringen.

- V skylder alle, at alt er i orden. Det betyder især, at vi investerer i luft i form af den rette udsugning. Gæsterne må gerne kunne ane duften af maden, men de skal ikke sidde i stege-os. Det kræver, at vi får lavet det rette tryk i køkkenet, og det betyder, at der skal føres mange nye rør fra køkken og ud, forklarer Frederik Jelstrup.

Det nye køkken skal stå klar i uge 35, og det er selvfølgelig både ved morgenmad, frokost, aften og særlige lejligheder, at det nye køkken kommer til at give både gæster og ansatte nye oplevelser.

Gæsterne skal få alle sanser i brug i hotellets restaurant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce