Grønne kiler og mange små søer: Men nyt boligområde får ingen butikker

Brejning Syd og Gauerslundområdet går nye tider i møde. Vejle Kommune er i gang med at forme en helhedsplan over området. Illustration: Vejle Kommune

Grønne kiler og mange små søer: Men nyt boligområde får ingen butikker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grønne kiler og mange små søer skal blande sig med boliger i det kommende Brejning Syd. Det lægges der op til i en helhedsplan.

Gauerslund: Blå og grøn. De to farver har indfundet sig i en stor grad, når man kigger på det første udkast til en kommende helhedsplan for det område ved Gauerslund, som kaldes Brejning Syd.

- Der er tale om en disponeringsplan, som vi kan arbejde videre med, og jeg synes, det ser spændende ud. Der er tænkt meget i mange stier og grønne områder samt små søer, der selvfølgelig vil forskønne området, men som også er med til at klimasikre det, siger Christoffer Melson (V), der er formand for teknisk udvalg.

Udvalget har bedt forvaltningen lave en helhedsplan for området mellem Børkop og Brejning, og i første udkast lægges op til, at der skal bygges boliger i området på den side af Fælleshåbsvej, hvor kirken og det kommende plejecenter ligger. Desuden også boliger på modsatte side nærmest Brejning.

- De boliger må gerne bygges på en varieret måde, og så er tiden nok gået fra de tætpakkede områder. Fremtiden ønsker mere luft og plads, og det lægges der op til med de mange grønne og blå områder, siger han videre.

Området ved Gauerslund Idrætscenter og Fælleshåbsskolen bliver det aktive område, som også udvides en del. Det er allerede blevet besluttet.

Et aktivt område
Det står absolut ikke stille i Brejning Syd og Gauerslundområdet langs Fælleshåbsvej.Allerede nu ved man, at: Idrætsfaciliteterne ved hallen og boldbanerne skal udvides og moderniseres. Der skal bygges et nyt plejecenter, som skal stå klar i 2023. Sognehuset ved kirken skal udvides. Der skal efter planen bygges cirka 30 nye rækkehuse/dobbelthuse ved Hørgyden.

Ingen butikker

Der er dog også ting, som der ikke lægges op til. Butikker eksempelvis.

- Der har været ytringer om, at det område bør blive det nye centrum, fordi det ligger lige mellem Brejning og Børkop, som alligevel er ved at smelte sammen. Men vi lægger ikke op til, at der skal udvides med endnu et centrum, for vi finder, at det vil forvirre for meget, hvis der er tre styk bymidte. Men det er da stadig til diskussion, hvad vi skal gøre, men udgangspunktet er, at der ikke skal åbnes op for butikker i området, siger Christoffer Melson.

Ingen støjvolde

Der lægges heller ikke op til, at der skal laves store støjvolde ud mod Fælleshåbsvej.

- Nej, det vil vi gerne undgå, og der skal søges efter andre løsninger, men omvendt er voldene ofte et ønske for dem, der bor der, så deres funktion kan ikke bare tages ud af ligningen. Men vi vil meget gerne finde en anden løsning, for voldene lukker og ikke åbner et område, siger han.

Men uanset hvad, er det tanker om fremtiden. Tanker, der nok bliver virkelighed en dag, så derfor er det vigtigt, at der gøres tanker allerede nu.

- Der er tale om en disponerings-plan, så tingene er ikke låst fast, og alt er ikke på plads endnu. Til foråret skal vi derudover i gang med den store byvision for hele Børkopområdet, og her er alle velkomne til at byde ind. Her indgår debatten om Brejning Syd jo også, siger Christoffer Melson.

Grønne kiler og mange små søer: Men nyt boligområde får ingen butikker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce