Guitar-lærer, fysiker, X Factor-deltager og frimærke-ekspert: Rune tager ikke den lige vej

Rune Mikalski fra Brejning underviser i guitar. Foto: Yilmaz Polat

Guitar-lærer, fysiker, X Factor-deltager og frimærke-ekspert: Rune tager ikke den lige vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rune Mikalski underviser i guitar, og det er et tilbud, som mange i Børkopområdet gør brug af. Her møder de en mand, der er sammensat af struktur og kaos.

Brejning: Han er vild med dødsmetal. Og jazz. Og har været med i X-factor. Han elsker at spille guitar, men han har frygtet at stå på en scene.

Han har studeret fysik på universitet, men endte med at leve af at være en af landets førende frimærke-eksperter.

Og så underviser han i guitar, men han er ikke vild med at spille efter noder. For nok elsker han faste rammer, men han elsker endnu mere at bryde dem.

Rune Mikalski er snart 40 år, og han er ikke helt som folk er flest, for han har nemlig ikke sat sig bag rattet på livets lige landevej. Han tager gerne nogle specielle sving.

Et eksempel kan være det her.

- Da vi flyttede hertil vejen i Brejning, skulle der være vejfest, og så opdagede en nabo, at jeg kan spille guitar. Han spurgte, om jeg ikke vil optræde ved vejfesten. Jeg gik nærmest helt i baglås. Jeg var skræmt over for den slags, så jeg valgte at tænke, "nej, det skal være løgn." Så for tre år siden meldte jeg mig til x-factor, og jeg nåede da næsten helt til finalen. Jeg er jo ikke sanger men guitarist, så det satte sine begrænsninger. Men jeg gjorde det. Jeg overvandt min frygt, siger han.

Så meget endda, at han nu tager rundt og optræder som sing-a-long-sanger.

Guitarmagi.dk
Guitarmagi.dk er navnet på Rune Mikalskis firma. Herfra tilbyder han blandt andet guitarundervisning samt at tage ud og optræde som sing-a-long-sanger.Han underviser både begyndere samt øvede i guitar.

Han har selv spillet med i et par bands, også som trommeslager. Han har både spillet med i et dødsmetalband og et jazzband.
Det lille kontor i hjemmet er det helligt sted for Rune Mikalski. Det er her han både sysler med frimærker og komponerer sange. Som han siger, er det teksterne han kæmper mest med. Musikken flyder mere af sig selv. Foto:  Yilmaz Polat
Det lille kontor i hjemmet er det helligt sted for Rune Mikalski. Det er her han både sysler med frimærker og komponerer sange. Som han siger, er det teksterne han kæmper mest med. Musikken flyder mere af sig selv. Foto: Yilmaz Polat

Frimærker og guitar

Rune Mikalski bor i Brejning sammen med ægtefællen Rikke og deres tre børn. De er tilflyttere, som så mange andre, og mens de har boet i Brejning, har Rune oplevet både at få tilbudt et drømmejob og måtte sige nej til at fortsætte, da jobbet rykkede for langt væk fra Brejning.

- Jeg er vild med frimærker, og jeg har opbygget en ret stor viden om dem. Faktisk så stor, at jeg blev tilbudt job på et auktionshus, hvor jeg skulle vurdere frimærker. Det var i Aarhus, og det var en gave at få lov at arbejde der. Men på et tidspunkt lukkede det i Aarhus og rykkede til København, og det var for langt at pendle, så i stedet måtte jeg søge andre udfordringer, siger han.

Og det blev guitaren. Ikke at det var så ukendt for ham.

- Jeg har spillet guitar, siden jeg var dreng. Ikke efter noder, men jeg er så heldig, at jeg har et super godt gehør. Det bruger jeg meget. Jeg arbejder meget intuitiv med mit spil. Jeg har læst fysik på universitet, så jeg har ingen problemer i at se logikken i guitarskalaer, men jeg synes bare, det er lidt kedeligt at arbejde med. Skalaer er statisk. Jeg kan bedre lide at finde det, der giver en melodi den rigtige krølle, siger han.

Underviser i guitar

Den viden deler han ud af nu.

- Der var en, som foreslog, at jeg da skulle undervise i guitar, og så tænke jeg, hvorfor ikke? Og det går meget godt. Jeg kan ikke leve af det, så jeg supplerer med et fast deltidsjob på et lager, og det er et godt miks, siger han.

Han har lige for tiden 32 elever, så der er godt gang i guitarerne rundt i Trekantområdet.

- Det er lige fra nybegyndere til erfarne musikere. Alle kan lære noget på det plan, de nu end er. Hos mig lærer de især det intuitive, siger Rune Mikalski.

De kunne også lære om frimærker og fysik. Og mange andre ting. Men det er guitaren, der slår tonen an hos Rune Mikalski.

Guitar-lærer, fysiker, X Factor-deltager og frimærke-ekspert: Rune tager ikke den lige vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce