Hal-projekt til 93 millioner kroner får blandet modtagelse

Der skal vendes op og ned på tingene, hvis projektgruppen bag får dens ønsker igennem det politiske liv. For så skal der bygges nye haller på den anden side af boldbanerne. Blandt andet. Illustration: Projektgruppen

Hal-projekt til 93 millioner kroner får blandet modtagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er bred politisk enighed om, at projektgruppen bag fremtidens Gauerslundhal har tænkt visionært og spændende. Men der er ikke helt enighed om, hvad der nu skal ske.

Gauerslund: Byg to nye haller samt en lethal. Og desuden skal der laves et caféområde og udendørsaktiviteter. Det er den korte version af, hvad projektgruppen bag Idrætscenter Gauerslund forestiller sig, at fremtidens idrætscenter skal være.

Prisen for hele herligheden er 93 millioner kroner. Det tal skal tages med en vis forbehold, for der er tale om et overslag. Men uanset hvad, så skal noget ske i Gauerslund, men hvad der skal ske, hvor hurtigt det skal ske og til hvilken pris, det er spørgsmål, som skal besvares gennem den politiske proces, som venter i de kommende måneder.

Og her er der helt enighed.

- Jeg synes, det virker rigtigt spændende, og der er tænkt ud af boksen. Jeg må sige, at et beløb på 93 millioner kroner ikke virker afskrækkende på nogen måde. Og vi har i kommunen pengene til det. Det er bare et spørgsmål om, man vil prioritere det højt nok, og derudover er der noget med anlægsloft, der også kan spille ind. Men umiddelbart ser jeg ingen grund til, at det her projekt ikke kan blive til noget, og jeg synes bestemt også, at det lyder så spændende, at vi bør arbejde videre i den retning, siger Morten Kristensen fra SF.

Koldt vand i blodet

Men hos socialdemokraterne ønsker man lige at slå lidt mere kold vand i blodet.

- Der er ingen tvivl om, at der er et stort engagement for det her i Børkopområdet, og det er bestemt heller ikke uden grund, for det er et område, der oplever en kraftig vækst. Men om vi ender med at kunne opfylde alle drømme, er jeg mere usikker på. Jeg synes, planerne ser spændende ud, men nu venter der et arbejde med at lære mere om detaljerne, og så må vi se, hvor snitfladen skal lægges, siger Søren Peschardt fra Socialdemokraterne.

Han er heller ikke på forhånd sikker på, at visionen med at lade den nuværende hal blive stående, mens der skal bygges nye på den anden side af boldbanerne, er den rigtige løsning.

- Nej, det vil jeg i hvert fald ikke lægge mig fast på fra start. Det kan dels betyde en nedgradering af den eksisterende hal, og dels kan det måske give bedre mening at udbygge det eksisterende. Jeg siger ikke, at det er den rigtige løsning, men det er det politiske arbejde, vi skal i gang med at diskutere, siger han.

Tage det i etaper

Heller ikke hos Venstre er man parat til straks at finde en pose penge frem og sætte arbejdet i gang. Christoffer Melson, der er formand for teknisk udvalg, var også med ved præsentationen af tankerne bag projektet.

- Det er ikke helt mit fagområde, men jeg mener bestemt, at det ser spændende ud. 93 millioner er mange penge, og det er jo ikke sådan, at vi bare lige finder dem på en gang. Men hvis det tages i etaper, kan meget ske. Nu skal vi politikere i gang med vores arbejde, og det kræver endnu mere dialog og tanker for og imod. Men en ting er sikker. Der skal nok komme til at ske noget, og der er bestemt brug for en investering af idrætsanlægget her. Det er ingen i tvivl om, siger Christoffer Melson.

Hal-projekt til 93 millioner kroner får blandet modtagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce