Handels-og erhvervsforening mister både formand og næstformand

Charlotte Munk genopstiller ikke som formand for Børkop Handels-og Erhvervsforening. Arkivfoto

Handels-og erhvervsforening mister både formand og næstformand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både formanden og næstformanden for Børkop Handels-og erhvervsforening ønsker ikke at genopstille, når der i næste uge er generalforsamling.

Børkop: Der skal findes en ny formand, ny næstformand samt nyt bestyrelsemedlem, når Børkop Handel- og Erhvervsforening i næste uge holder generalforsamling.

- Det er tre ud af syv medlemmer, så det kan bestemt mærkes. Men vi arbejder hårdt på at sprede budskabet helt ud i foreningen, så vi finder nogle nye kræfter, og det tror vi på sker, siger Charlotte Munk, der er formand for foreningen, der har 50 medlemmer.

- Og der kommer flere til. Det er en forening i en fremgang i antal medlemmer. Ikke voldsomt, men det går fremad, og det er vigtigt for Børkop, at vi står samlet bag byen, for skal vi have trukket folk til Børkop, så skal vi også vise, at vi vil vores by og at vi står sammen om det. Især når vi trods alt ikke er flere, end vi er, siger hun.

Men selv opstiller Charlotte Munk ikke.

- Jeg har været formand for Børkop Handel- og Erhvervsforening i tre år, og det har været en meget spændende tid, og det er bestemt ikke fordi, jeg er brændt ud. Men vi er i bestyrelsen ikke helt enige om, hvilken retning vi skal arbejde hen mod. Sådan er det, men jeg føler, at jeg står i vejen for en samlet retning, og derfor synes jeg, at der skal andre kræfter til. Som sagt skal vi arbejde i fælles retning, hvis det skal lykkes, og det er vigtigere, end hvem der sidder som formand, siger hun.

Det er blandt andet graden af samarbejde med BID 7080, der ikke er fælles fodslav om.

- Det er ikke en hemmelighed, at jeg ønsker et stærkt samarbejde med BID 7080 (paraplyorganisation for lokale foreninger, lokalråd med videre, red.), men hvor stærkt det samarbejde skal være, er vi i bestyrelsen ikke enige om, siger hun.

Generalforsamling
Børkop Handels- og Erhvervsforening holder torsdag 28. februar generalforsamling på Børkopp Vandmølle.Der er indbudt til spisning først.

Derfor skal medlemmerne tilmelde sig forinden, og det skal ske senest 24. februar og kan ske på info@7080boerkop.dk

Friske kræfter til

Men selvom hun stopper, sker det stille og roligt, forklarer hun, og hun opfordrer alle medlemmer til at melde sig til generalforsamlingen, der finder sted på Børkop Vandmølle torsdag 28. februar.

Ud over Charlotte Munk ønsker næstformanden Jonna Harbo og bestyrelsesmedlem Sofie Bruun heller ikke genvalg. Begge har været med i en del år, og de ønsker at lade friske kræfter komme til.

Christian Hess, der er bestyrelsesmedlem, er ligeledes på valg, og han genopstiller.

Handels-og erhvervsforening mister både formand og næstformand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce