I hundeskoven hersker hundene og kvinderne

Hunde og kvinder imellem. Det er socialt samvær for både dyr og kvinder sådan en solbeskinnet efterårsdag. Foto: Jørgen Flindt

I hundeskoven hersker hundene og kvinderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børkop: Hugo er sprængfyldt med energi, og den lidt ældre Bandit følger pænt trop. De to hanhunde løber rundt og leger, og de har følgeskab af tre andre hunde.

Det er onsdag eftermiddag, og solen skinner smukt. Det har lokket hunde til skoven. Og kvinder.

- Ja, det er mest kvinderne, der bruger skoven. Der er ikke så mange mænd, siger Marianne Riis-Nielsen og Annette Christiansen, der står ved et bord og kigger på deres i alt fem hunde, der fiser rundt i skoven.

Hvorfor mændene ikke rigtig bruges skoven så meget som kvinderne, ved de to hundejere ikke. Det er bare et faktum.

Bandit og Amy tager sig et rask bad i Skærup Å. De er virkelighedens vandhunde med stort V. Foto: Jørgen Flindt
Bandit og Amy tager sig et rask bad i Skærup Å. De er virkelighedens vandhunde med stort V. Foto: Jørgen Flindt

Godt for hundene

Det er også et faktum, at hundeskoven i Børkop bliver brugt meget. Cirka 440 har meldt sig som brugere via Facebook, men så mange bruger dog ikke skoven på daglig plan.

- Nej, bestemt ikke. Men skoven bliver brugt. Det er et perfekt sted for hundene, der får brugt en masse krudt, alt imens de socialiserer med andre hunde. Det er ganske enkelt 20-30 gange bedre for en hund, at få en halv time med andre hunde her skoven end en gåtur i snor på tre kilometer, siger Marianne Riis-Nielsen og Annette Christiansen.

Endnu et par kvinder møder op med hunde. Og så en enkelt mand. Og så en kvinde mere. Og alle som en har de en hund med på skovtur.

I hundeskoven hersker hundene og kvinderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce