Ingen bænk til Preben: Jeg vil egentligt bare gerne lige kunne sidde ned undervejs

Preben Wagner på tur med hunden, eller er det omvendt? De går mange ture i Rønnevangkvarteret i Brejning, men det er svært at gå langt, for Preben kan ikke sætte sig ned undervejs. Der er nemlig ingen bænke i området. Foto: Jørgen Flindt

Ingen bænk til Preben: Jeg vil egentligt bare gerne lige kunne sidde ned undervejs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Preben Wagner bor i Brejning, og han både skal og gerne vil gå lange ture. Men det er svært uden en bænk at sidde på undervejs. Det har dog vist sig at være et ønske, som ikke kan opfyldes. Det både undrer og ærgrer ham.

Brejning: En bænk. Det er sådan set alt, Preben Wagner ønsker sig. For han går ofte ture i området, hvor han og Kirsten bor i Brejning. Men her er ingen bænke at sætte sig på undervejs på turen.

- Det er behøver ikke være noget smart noget. Bare et sted, hvor man lige kan sætte sig ned. Jeg kan ikke gå langt på grund af ryggen, så jeg skal stoppe op undervejs, men det kan jeg ikke, for der er ingen steder at sidde, siger han.

Og han kan heller ikke få hjælp til at få løst problemet med den manglende siddeplads.

- Jeg har spurgt hos lokalrådet, som spurgte hos kommunen. Lokalrådet fik det svar, at det ikke er muligt med en bænk, for der er i forvejen ikke penge nok til at holde bænkene ved lige. Så jeg og en genbo tog to stole, skruede dem sammen, og stillede dem op ved en af stierne. De var vildt tunge, men det forhindrede ikke nogen i at tage dem. Vi satte dem op klokken 16, og næste morgen, da Soffi og jeg (hunden, red.) kom forbi, var stolene væk. Så nu er jeg lidt desperat, og jeg ved ikke, hvad vi skal gøre, siger han.

Bliver jo ældre

Preben Wagner har boet i Brejning i mange år, og hækkene i kvarteret ved Rønnevang er stille og roligt vokset sig store, og beboerne i området bliver ældre og ældre.

- Det er blevet til et sølvbryllupskvarter, så vi er mange, der er ved at være op i en alder, hvor skavankerne kommer. Vi har et fantastisk dejligt stisystem, men en bænk eller to vil betyde en stor forskel for os her i området. Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være så svært. Jeg synes jo ikke ligefrem, det er et stort ønske, siger han.

Men det er et nødvendigt ønske.

- Jeg skal holde mig i gang. Længere er den ikke. Jeg har sukkersyge, så der er ingen vej udenom, og det vil også gerne. Desuden er der jo Soffi. Hun skal jo luftes. Og det vil jeg rigtig gerne, men det er ikke nemt uden en bænk at sidde på. Det kunne være en ret stor hjælp, men der er ikke mange bænke i Brejning, så det nytter ikke noget at prøve på at gå en anden vej, siger Preben Wagner, og nævner samtidig, at nogle bænke langs Fælleshåbsvej mellem Brejning og Børkop også kunne være rart.

- Vi vil gerne gå til Børkop i ny og næ, og der er få bænke undervejs, men der er meget langt mellem dem, så den gåtur tør vi ikke rigtig prøve kræfter med.

Ingen bænk til Preben: Jeg vil egentligt bare gerne lige kunne sidde ned undervejs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce