Kærlighedsstien indvies på søndag

En ny sti åbner i Børkop. Og den har et meget smukt navn. Privatfoto.

Kærlighedsstien indvies på søndag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dagen før vi går ind i det nye år, indvies officielt en helt ny sti i Børkop. Kærlighedsstien.

Børkop: Søndag 30. december indvies den.

Kærlighedsstien. Det smukke navn dækker over en 8,5 kilometer lang rute rundt i Børkop, og nu skal den indvies.

- Børkop mangler en rute, der holder sig indenfor bygrænsen. Jeg er selv en meget vandrenede kvinde, og jeg syntes, at vi manglede sådan en rute, så det er dejligt, at den bliver en officiel rute, siger Charlotte Sommer, der er formand for Grøn Motion.

Hun er også en kvinde, der sætter initiativer i søen, og stien er først blevet til noget efter en del snakke med forvaltningen hos Vejle Kommune. Herfra er man med på idéen, og vandreruten bliver nu afmærket. Endda med lilla pile, som viser de vandrende den rette vej rundt.

- Jeg elsker lilla, så det passer mig super godt, siger Charlotte Sommer med et stort smil.

Gennem skov og bakker

Den nye vandrerute består egentligt af stier og veje, som i forvejen er der, men nu er de blevet samlet under et navn. Og en rute. Den vil tage de vandrene med på en rundtur fra Børkop Vandmølle via Trampestien, Børkops "Alper" og videre gennem nybyggerområder, skov, parker og ådal, inden turen atter ender ved Børkop Vandmølle. - Jeg håber da, at rigtigt mange vil gøre brug af stien, og at det også kan trække folk til udefra, hvilket vil give mere liv til byen. Måske skal de og lige handle ind, når de nu er i Børkop alligevel. En ting er helt sikkert. Jeg glæder mig til at stien åbner, og jeg synes, den gør det på det helt rette tidspunkt, for jule- og nytårsdagene er jo dage, hvor ekstra mange er ude at gå en tur, siger Charlotte Sommer, der selv har fundet på navnet Kærlighedsstien.

- Stien fører en langs vand, over asfalt, hen over grus, gennem skov og park. Man får alle de sanser i brug, som vandrene gerne vil møde på deres veje rundt, og det er der ren kærlighed i. Derfor navnet, siger Charlotte Sommer.

Stien indvies søndag 30. december klokken 14, hvor lokale politikere vil holde en tale, og der klippes en rød snor over. Derefter skal der ellers vandres i samlet flok. Alle er velkomne, og man må gerne tage hunden med.

Kærlighedsstien indvies på søndag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce