Kendt hotel vandt Vejle-pris: - Hvis dronningen kommer på uventet besøg, så skal vi være klar

Hoteldirektør Frederik Jelstrup, og resten af medarbejderne hos Comwell Kelelrs Park i Brejning, kan glæde sig over, at hotellet er blevet kåret som Vejles bedste servicevirksomhed. Arkivfoto: Søren Gylling

Kendt hotel vandt Vejle-pris: - Hvis dronningen kommer på uventet besøg, så skal vi være klar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Comwell Hotel Kellers Park har modtaget prisen for at være Vejles bedste servicevirksomhed. Og det glæder, selvfølgelig, hoteldirektøren.

Brejning: Vejlenserne er så tilfredse med det serviceniveau, som Comwell Hotel Kellers Park leverer, at det store hotel på kanten mellem Brejning by og Vejle Fjord nu er blevet kåret som Vejles bedste servicevirksomhed.

- Vi er hammer-stolte. Bare det at blive udvalgt som de bedste fem blandt 70 virksomheder, gjorde os stolte, men at vi så vinder, gør det bare fedt. Nu kan vi sætte et flueben ved, at vi gør det på den måde, som både gæster og medarbejdere gerne vil have, at vi gør det på, siger Frederik Jelstrup, der er hoteldirektør på Comwell Hotel Kellers Park.

Det er City Vejle, der har bedt vejlenserne om at stemme indenfor fire kategorier, nemlig "Vejles bedste butik", "Vejles bedste tøjbutik", "Vejles bedste spisested" og "Vejles bedste servicevirksomhed".

Det skete via Facebook, og det valgte 2.232 at gøre. De skulle stemme i de fire kategorier, og mens det var tre butikker på Vejles gågade, som kunne modtage de andre priser, ja så blev det hotellet i Brejning som tog prisen som bedste servicevirksomhed.

Begrundelse
City Vejle skriver i sin begrundelse for prisen, at "Comwell Hotel Kellers Park er et unikt sted, i et smukt landskab beliggende ved Vejle Fjord. Stedet markerer på flotteste vis Vejle på landkortet over spa-byer. Deres høje service og kvalitetsniveau, sammen med et stærkt koncept, gør at man hos Comwell Kellers Park får en oplevelse af velvære, tilfredshed og kvalitet."

"Selvom Comwell Hotel Kellers Park ligger i udkanten af Vejle, bliver stedet bundet godt sammen med byen og Comwell er et fantastisk hotel/konference supplement til byens/områdets øvrige hoteller. Oplevelsen man får på Kellers Park er meget positiv, der er gennemført design, gode værelser, imødekommende, god mad og hjælpsomt personale overalt og fremfor alt et lækkert spa-område."

Dronningen på besøg

På hotellet i Brejning er det konceptet, at der skal leveres en høj standard. Både på hotel, restaurant og i spaområde. Så Frederik Jelstrup ved godt, at gæsterne også forventer det.

Og det skal hotellet helst leve op til hver eneste dag.

- Vi er jo også mennesker, som fejler i ny og næ, men vi ønsker at gøre det mere personligt, og så arbejder vi ud fra et par mantraer, som vi hele tiden forsøger at efterleve. Dels skal vi levere den service, vi selv gerne vil blive mødt af. Og dels skal det være sådan, at hvis dronningen pludselig kommer på uventet besøg, så er vi klar til at modtage hende, uden at vi skal ændre på særligt meget, siger Frederik Jelstrup, der er gået i tænkeboks.

Han vil nemlig gerne fejre det sammen med medarbejderne.

- Jeg ved ikke helt hvordan endnu. Men mon ikke det bliver med nogle bobler i glasset, siger hoteldirektøren.

Kendt hotel vandt Vejle-pris: - Hvis dronningen kommer på uventet besøg, så skal vi være klar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce