Kom med ind i kostumerummet på Matador

Der kom en fremmed mand til Korsbæk, og byen blev aldrig den samme. Kvinden, der klædte tv-seriens mange figurer på, giver foredrag i Børkop. Foto: DR

Kom med ind i kostumerummet på Matador

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ulla Houmann giver foredrag i Børkop. Hun stod bag de kostumer, som blev brugt i tv-serien Matador.

Det er en serie, som snart alle voksne dansker må sige at have et forhold til. Om ikke andet, hvis man ikke har set den, vil man givet have hørt om, at det burde man straks komme igang med.

Matador. TV-serien med de legendariske fiktive personer, mange elsker at mindes. Maude. Laura. Oberst Hackel og så videre.

Onsdag den 5. september kommer en kvinde til Børkop. En kvinde der var med til at klæde blandt andet Røde, tjener Boldt og Fru Fernando Møhge på. Ulla Houmann hedder hun, og hun giver foredrag i Markant.

Hun var chef for Nordisk Films kostumeafdeling under indspilningen af Matador og havde dermed det faglige og økonomiske ansvar for seriens kostumer. Hun havde et tæt samarbejde med den Oscar-belønnede svenske designer Ulla-Britt Søderlund.

- Vi får et indblik i de overvejelser, der lå til grund for valget af de forskellige kostumer. Hvordan man fremhævede instruktørens opfattelse af hver enkelt personlighed, hvordan man fandt frem til den tids mode, og hvad man nonverbalt forsøgte at udtrykke med kostumerne, lyder det i en pressemeddelelse fra Kunstskabet, der arrangerer foredraget.

Få et indblik

Foredraget krydres med en buket sjove og pudsige episoder, der opstod både foran og bag kameraet og giver et indblik i den skarpe arbejdsdisciplin, professionalisme, kreativitet og viden om mode og beklædning gennem den epoke, som Matador skildrer.

Dørene åbnes klokken 19.00. Pris for medlemmer er 60 kroner, for andre er det 100 kroner. Foredraget holdes i MarKant, Børkops Kulturhus.

Tilmelding:mail@kunstskabet.dk

Kom med ind i kostumerummet på Matador

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce