Kunstnerne skal tilbage til Hvidbjerg

Så smukt ligger det. Stranden ligger neden for, og kan ikke ses herfra. Den over 100 rhodrondendron forrest rammer huset smukt ind. Foto: Yilmaz Polat

Kunstnerne skal tilbage til Hvidbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvidbjerghus var i årtier et kunstnerrefugium, og sådan et kan det måske blive igen. Det er i hvert fald en idé, der spirer i Hvidbjergområdet.

Hvidbjerg: Det røde bindingsværkshus ligger mellem de ældgamle rhododendroner. Vi befinder os på kanten af Hvidbjerg, og herinde har kunsten floreret gennem årtier, for i gamle dage var Hvidbjerghus et kunstnerrefugium. Og måske det skal være det igen.

Gårslev Lokalråd og Grundejerforeningen for Hvidbjerg, Høll og Mørkholt har ved flere lejligheder drøftet muligheden for at få genskabt stedet som et Kunstnerrefugium, hvor kunstnere fra hele landet skal kunne komme og udøve deres kunst i samarbejde med andre kunstnere.

Nu er ejendommen kommet til salg, så muligheden er der.

- Vi kan ikke selv købe og drive sådan et sted, men vi vil gerne så et frø for muligheden for det. Det er så nærliggende, at Hvidbjerg kan blive stedet, hvor kunstnere kan finde roen og inspirationen til at udøve deres kunst. Ligesom med Skagen var Hvidbjerg engang stedet, hvor kunstnere samledes, og det vil da være et stort løft for området, hvis det kunne ske igen, siger Egon Sørensen, der er formand for Grundejerforeningen for Hvidbjerg, Høll og Mørkholt.

Hvad er et refugium?
Refugium er det latinske ord for et tilflugtsted. Det er et sted, hvor man kan søge hvile, åndelig hjælp eller arbejdsro.Kilde: Wikipedia
Der er kælet for detaljerne. Døre, karme og lofter kunstværker i sig selv. Foto:  Yilmaz Polat
Der er kælet for detaljerne. Døre, karme og lofter kunstværker i sig selv. Foto: Yilmaz Polat

Lang historie

Hvidbjerghus har en historie, der går knap 110 år tilbage.

- Det er et unikt hus på et unikt sted, og huset står stadig knivskarpt, for det er blevet nænsomt renoveret med respekt for historien. Der er gode muligheder for, uden det store arbejde, at der kan laves fire værelser. Ikke kæmpe værelser men heller ikke helt små. Det er et oplagt sted til at kunne vende tilbage til det, det var i så mange år, nemlig et samlingssted for kunstnere, siger Egon Sørensen.

Johnny Groth og hans kone ? vil gerne sælge huset, der tidligere var et kunstnerrefugium. Foto:  Yilmaz Polat
Johnny Groth og hans kone ? vil gerne sælge huset, der tidligere var et kunstnerrefugium. Foto: Yilmaz Polat

Ægteparret bag

Lige nu bor ægteparret Karin Inger og Johnny Goth i huset. Det har de gjort i cirka ti år, men nu er det blevet tid til at sælge.

- Vi elsker stedet her, og vi vil komme til at savne det, men det er på 300 kvadratmeter, og det er stort til os to, så vi ønsker noget mindre at bo i, forklarer Johnny Goth.

Ægteparret kan sagtens se konceptet med et refugium.

- Der er jo tydelige spor efter det rundt i huset. Det har været et specielt sted engang. Og det er det stadig, siger han.

Pejsestuen. På pejsen hænger et påmalet digt. Hvem der har skrevet det, vides ikke, men der står: Tiden flyver hastig som en fugl, natten iler, dagen er snart svunden, men skal målet nåes, foruden hvil, kjæmpes må der, indtil alt er vundet.Foto:  Yilmaz Polat
Pejsestuen. På pejsen hænger et påmalet digt. Hvem der har skrevet det, vides ikke, men der står: Tiden flyver hastig som en fugl, natten iler, dagen er snart svunden, men skal målet nåes, foruden hvil, kjæmpes må der, indtil alt er vundet.Foto: Yilmaz Polat

Kaffemøde

Nu er huset sat til salg, og hvor det hele ender, ved ingen.

- Hverken Lokalråd eller Grundejerforening har mulighed for og kapacitet til alene at forfølge denne sag. Men vi mener da, det kunne være et 'scoop' for Vejle Kommune og kommunens natur- og kulturpolitik. Det behøver ikke at være sådan med et direkte køb, men det vil være nærliggende at søge diverse fonde, private investorere og så videre. I den forbindelse er det også vigtigt, at der ved en investering i anlæg også tænkes i fremtidig drift, forklarer Egon Sørensen.

Hos Vejle Kommune vil man gerne vide mere om tankerne bag.

- Det lyder som et forslag, vi skal have set nærmere på, for det lyder bestemt som en interessant tanke. Jeg ved ikke så meget om det endnu, men nu har jeg inviteret på et kaffemøde, så vi kan høre mere om tankerne og stedet, siger Dan Arnløv (C), som er formand for kultur- og idrætsudvalget.

Kunstnerne skal tilbage til Hvidbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce