Mårhunde skudt: Ny forening vil bekæmpe mårhunden i Trekantområdet

Et ungt mårhundepar blev i weekenden skudt nær Smidstrup. De var godt mudret til, for de havde gemt sig et hul, og det regnede voldsomt. Her ligger de på en af de fælder, som kan sættes ud i landskabet. Blandt andet kan ost bruges til at lokke mårhundene ind. Når fælden lukker i, sendes en sms til jægeren. Hunden på billedet hedder Djinn, og den er ganske vist en jagthund, men har ikke været med i jagten på dise to mårhunde, men nysgerrig er den. Foto: Jørgen Flindt

Mårhunde skudt: Ny forening vil bekæmpe mårhunden i Trekantområdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mårhund Trekanten hedder et nyt forum, der samler organiseringen af kampen mod den invasive art, mårhunden. Og at der er mårhunde i området, er der frisk bevis på, for to blev skudt i weekenden.

Smidstrup: En ny forening har set dagens lys. Mårhund Trekant hedder den. Det er en forening, som vil være en fælles lokal platform i kampen mod den invasive art, mårhunden.

Det skal blandt andet ske ved at kortlægge mårhundenes færd rundt i det lokale område, og nu er der kommet helt friske oplysning til det kort. I weekenden lykkedes det nemlig jægere at nedlægge to mårhunde på Smidstrup-kanten, og dermed er der på Børkop-halvøen på et års tid mindst nedlagt 22 dyr.

- De er svære at skyde, for de er natdyr, men det lykkedes her i weekenden at finde frem til dem i dagtimerne, forklarer Mikkel Sørensen, der er formand for den nye forening.

- Mårhunden er en invasiv art, som er et problem for os alle, for den skader vores natur. Men det er som om, at problemet er gået lidt under radaren, og først nu for alvor er dukket op. Det betyder også, at der ikke er et samlet forum, så det prøver vi med Mårhund Trekanten at gøre noget ved, siger han.

Maarhund.dk
Mårhund Trekanten har en hjemmeside, hvor man kan se mere om foreningen og dens formål.Hjemmesiden hedder maarhund.dk og her er der gode råd, tips, kortlægning af mårhundens færden med videre.

Hvis man nedlægger en mårhund, også eventuel rammer den med en bil, skal man indrapportere det til Miljøstyrelsen. Det kan man også læse mere om på maarhund.dk

Koordinere og formidle

Mårhund Trekanten er egentligt opstået blandt en række jægere i Smidstrup Jagtforening, men jagtforeningen har som sådan ikke noget med Mårhund Trekanten at gøre.

- Vi er lige startet og er en selvstændig forening, der både er en paraply over jagtforeninger i Kolding, Vejle og Fredericia Kommuner, men også for alle andre, der deltager i kampen mod mårhunden. Vi vil gerne koordinere og formidle så bredt som muligt, forklarer han.

Råd og maddepoter

Blandt andet vil Mårhund Trekanten kortlægge de observationer, der er af mårhunde. Og hvor de er nedlagt.

- På den måde kan vi indkredse områder, så vi ikke bare leder til højre og venstre, siger han.

Derudover vil den kommende forening byde ind med gode råd og seneste viden omkring mårhunden. Og jagten på den.

- Vi vil også lave nogle maddepot-steder, hvor man kan hente lokkemad. Det kan være ost, som mårhunden anser for fredagsslik, men hvordan det helt konkret bliver med maddepoter, ved vi endnu ikke, siger Mikkel Sørensen.

Så kampen mod mårhunden er intensiveret, og det skal, ifølge Mikkel Sørensen, den også være. Men fjerne den fra den danske natur, kommer ikke til at ske.

- Vi kan ikke udrydde den. Det tror jeg simpelthen ikke på, men den skal holdes nede, og jo mere vi ved om den, jo mere kan vi gøre ved det, siger han og slår på, at uanset at mårhunden er uønsket, er det stadig et dyr, man skal respektere.

- Mårhunden kan jo ikke gøre for, at den er endt i Danmark, og den gør jo bare det, den er god til, nemlig at være en mårhund. Vi skal jage den, men det skal selvfølgelig ske på en ordentlig måde. Der er etik i al slags jagt, også på mårhunde, siger Mikkel Sørensen.

Mårhunde skudt: Ny forening vil bekæmpe mårhunden i Trekantområdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce