Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mere tåge til morgentrafikken - nogle steder

Igen tirsdag er der risiko for at ramme en tågebanke i trafikken. Arkivfoto

Mere tåge til morgentrafikken - nogle steder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejr: Mandag kostede tæt tåge adskillige uheld i trafikken rundt om i Danmark. Tirsdag morgen er der igen risiko for at køre ind i en tågebanke i morgentrafikken fremgår det af vejrudsigten fra DMI.

Der er dermed også grund til at passe ekstra godt på og holde afstand til forankørende, hvis man skal ud at køre og møder tåget vejr.

Beskeden fra Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen er dog, at dis og tåge ikke har været et større problem for trafikanterne siden mandag.

Her får du et overblik over udviklingen i tirsdagsvejret.


Midt- og Vestjylland

Først diset og tåget vejr, men op ad dagen bliver det mest tørt men fortsat skyet. Temperaturen stiger op til mellem to og fem grader og vinden bliver svag til jævn omkring nordvest. I aften tørt og mest skyet, men i løbet af natten bliver det til dels klart vejr. Temperaturen falder ned til mellem tre graders frost og frysepunktet, og vinden bliver svag til jævn fra nord.

Østjylland

Det bliver skyet med dis og stedvis tåge. Temperatur omkring 3 grader og svag til jævn vind omkring nordvest. I aften først dis og stedvis tåge, men efterhånden bliver det tørt og mest skyet, i løbet af natten klarer det lidt op, især i den nordlige del. Temperaturen falder ned til mellem tre graders frost og frysepunktet, og vinden bliver svag til jævn fra nord.

Syd- og Sønderjylland

Først diset og tåget vejr, men op ad dagen bliver det mest tørt men fortsat skyet. Temperaturen stiger op til mellem to og fem grader, og vinden bliver svag til jævn fra nordvest. I aften og i nat tørt og mest skyet. Temperaturen falder ned til mellem en graders frost og to graders varme, og vinden bliver svag til jævn fra nord.

Mere tåge til morgentrafikken - nogle steder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.