Morten Korch-idyl med vandmøllen

Ti mænd og to kvinder havde fundet leen frem, og fik høstet omkring Bøkop Vandmølle. Det var sidste gang i år. Det Grønne Team vender tilbage til foråret. Privatfoto

Morten Korch-idyl med vandmøllen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Manden med leen, ja faktisk flere mænd og kvinder, havde fundet vejen frem til engen ved Børkop Vandmølle onsdag i skumringstiden. Det var Børkop Vandmølles Venner, der høstede inden vinterens komme.

Børkop: Hen over sommerhalvåret mødes en flok frivillige hver onsdag sådan omkring skumringstiden, hvor de høster med le og holder bevoksningen nede på den måde. I går var det så sidste omgang for Det Grønne Team, som de kalder sig. Nu kan vinteren bare komme an.

- Vi er som regel en otte til ti stykker, som ikke blot høster og beskærer, men også samler materialet sammen i bunker, som så senere bliver fjernet. Det holder området sundt og præsentabel, og vi får vi en masse dejlig frisk luft samt ikke mindst en god portion motion. Der er ingen grund til gå i fitnesscenter, når man går med en le, siger Jørgen Jensen, der er kasserer i Børkop Vandmølles Venner.

Det Grønne Team hører under Børkop Vandmølles Venner, og det er både unge som ældre, der er med til at svinge leen. De får, ud over lidt sved på panden, en naturoplevelse med af de store.

- Ofte er det ren "Morten Korch" stemning, ikke mindst når vi går i engen, og kreaturerne interesseret følger med i vort arbejde. For 14 dage siden, lige efter tusmørket havde sænket sig, oplevede vi, at flagermusene fløj rundt over Møllesøen, siger han.

Der er ingen grund til gå i fitnesscenter, når man går med en le.
Jørgen Jensen, Børkop Vandmølles Venner
Høsten blev stablet op, og siden skal det fjernes. Privatfoto
Høsten blev stablet op, og siden skal det fjernes. Privatfoto

Mange vil prøve leen

Det er også et arbejde, der giver mange gode snakke. Både internt i gruppen, men også med folk, der kommer forbi.

- Der kommer rigtig mange mennesker forbi. Det er motionsløbere, hundeluftere, cyklister, og ikke mindst gæster fra restauranten , og de skal jo lige se, hvad "manden med leen" går og laver. Det tema får vi ofte en god snak om, og mange skal lige prøve, hvordan det er at bruge en le, forklarer Jørgen Jensen. Onsdag aften sluttede det hele med medbragt kaffe og kage. Som det altid gør de onsdage, Det Grønne Team mødes.

Og det er der lidt tid til nu.

- Nu er vi gået i vinterhi, og vi kommer først frem igen, når foråret har vist sig næste år, og bevoksningen igen kræver vores opmærksomhed for ikke at blive for jungleagtig, siger Jørgen Jensen.

Morten Korch-idyl med vandmøllen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce