Når melet males som i 1802

Børkop Vandmølle malede for en stund atter mel. Møllerne Richard Pedersen og Elmann Larsen malede omkring et halvt ton mel. Foto: Yilmaz Polat

Når melet males som i 1802

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børkop Vandmølle har været i drift et par dage, hvor der blev malet mel. Det gav et støvet indblik i, hvordan mekanik virkede i 1800-tallet.

Børkop: Der kan være så støvet, at selv edderkopperne ligner små spøgelser. De bliver hvide af støvet.

Børkop Vandmølle har været brugt til at male mel i århundreder, og møllen kan stadig. Med lidt startbesvær.

- Det har været lidt trægt at få den i gang, for det viste sig, at en trisse var blevet for rund, og da det også er blevet tørt i varmen, så måtte vi lige få fikset det, inden maskineriet kunne køre, siger Richard Pedersen, der er møller og med i foreningen Børkop Vandmølles Venner.

Det er også en verden af gennemtænkte elementer, der hænger sammen. Alle led kan potentiel være det svageste led, så meget kan gå galt. Men ud over trissen kørte det nu derudad.

- Vi får vel malet små 500-600 kilo mel, sagde Elmann Larsen, der er en af møllerne.

Altså på frivllig basis, for møllen maler kun mel to-tre gange om året.

Han er, sammen med Richard Pedersen, i gang med at male fint hvedemel. Elmann griber fat i noget af det endnu usigtede mel.

- I princippet skal man ikke kigge på, om det er malet korrekt. Man skal kunne føle og lugte det, siger han.

Jeg valgte at blive frivillig her, for det var noget helt andet, end det jeg lavede i mit arbejdsliv. Jeg var ansat hos Skat i over 42 år
Richard Pedersen, møller på Børkop Vandmølle
Hvornår er melet færdig. Det ved mølleren ved at føle og snuse. Ikke se. Foto: Yilmaz Polat
Hvornår er melet færdig. Det ved mølleren ved at føle og snuse. Ikke se. Foto: Yilmaz Polat

To kværne

De to frivillige møllere har mange ting at holde styr på.

Kornet, økologisk selvfølgelig, bliver først valset, altså mast fladt. Det valsede korn føres ned i kuben, der fordeler kornet ned mellem de to kværnsten, liggeren og løberen kaldes de.

- Den ene sten står stille, mens den anden drejer rundt. Det er møllehjulet udenfor, der får den til at dreje rundt, og vi kan styre kværnens hastighed via vandet, forklarer Richard Pedersen, der har været frivillig møller siden 2010.

- Jeg valgte at blive frivillig her, for det var noget helt andet end det, jeg lavede i mit arbejdsliv. Jeg var ansat hos Skat i over 42 år, siger han og smiler.

Henning Jeppesen er en af de mange frivillige hos Børkop Vandmølles Venner, der holder liv i den gamle mølle. Henning pakkede mel i poser. Melet kan købes i møllen. Foto: Yilmaz Polat
Henning Jeppesen er en af de mange frivillige hos Børkop Vandmølles Venner, der holder liv i den gamle mølle. Henning pakkede mel i poser. Melet kan købes i møllen. Foto: Yilmaz Polat

Gennemtænkt system

Det kværnede mel kommer i en trækop, der med et sirligt snoresystem trækker kornet ovenpå, hvor melet kommer igennem en sigte. Igen skabes energien og trækkraften via vandets fald ned på møllehjulet.

- Det foregår, som det har gjort siden 1802. Det er et gennemtænkt system. Det er mekanik på et højt niveau. I moderne tider er det selvfølgeligt på et lavt niveau, men set i samtiden har det været meget højt niveau, siger de to møllere.

Melet, som males, kan købes. Der er mange forskellige slags, og det kan købes i møllen.

Richard Pedersen holder øje med melet. Her er det på 2. sal, hvor melet er trukket op med hjælp af vandets kraft, sigtet og nu kommet i sække. Foto: Yilmaz Polat
Richard Pedersen holder øje med melet. Her er det på 2. sal, hvor melet er trukket op med hjælp af vandets kraft, sigtet og nu kommet i sække. Foto: Yilmaz Polat
Børkop Vandmølle har en såkaldt overfaldsmøllehjul, hvor vandet kommer ind oppe fra og via tyngdekraften sætter ekstra skub i møllens hjul. Foto: Yilmaz Polat
Børkop Vandmølle har en såkaldt overfaldsmøllehjul, hvor vandet kommer ind oppe fra og via tyngdekraften sætter ekstra skub i møllens hjul. Foto: Yilmaz Polat
Børkop Vandmølle maler mel for en stund. Foto: Yilmaz Polat
Børkop Vandmølle maler mel for en stund. Foto: Yilmaz Polat

Når melet males som i 1802

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce