Nu skal den gamle mølle vækkes til live igen

Brøndsted Mølle arbejder mod at åbne cafe med mere i den gamle møllebygning. Den røde bygning er stalden. På billedet ses Mie og Rasmus Bjerregaard.Foto: Mette Mørk

Nu skal den gamle mølle vækkes til live igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brøndsted Mølle har en lang og broget fortid. Og en nutid med rå vægge og minder fra fortiden. Den gamle mølle kan dog være på vej mod helt nye tider. Tag med på et kig ind i nutidens tomme lokaler.

Brøndsted Mølle: Der hersker en stilhed inde i den gamle mølle. Vindens susen anes udenfor, men ellers er her tyst.

Det er nemlig mange år siden, at der har været liv den gamle bygning, hvor der er blevet malet mel og generet strøm.

Den store firkantede bygning ud mod vejen er stedet, hvor mølleren har arbejdet på Brøndsted Mølle, men det hører fortiden til. Ikke den helt fjerne fortid, for så sent som op i 1990'erne var der etadig en smule liv i møllen.

Men siden har den stået tom.

Det skal der dog gøres noget. Rasmus og Jakob Bjerregaard viser rundt i de tomme lokaler. Fire etager af hver 80 kvadratmeter. Kælderen er fyldt med gamle ting, hejseværk og andre gode ting, mens de andre etager er mere ryddelige. Det ser selvfølgelig slidt ud, men de mange træspær ser stadig meget solide ud. Det er lidt anderledes med trægulvene mellem etagerne.

- De er nok flere hundrede år gamle, og det kan mærkes. Vi vil gerne beholde de gamle planker, men gulvene skal understøttes. Det er ikke sikkert nok, som det er nu. Der er helt bestemt også nogle af de gamle maskiner, som bare skal bevares, mens der er andre, som det ikke giver mening at beholde. De fylder jo også, og vi skal trods alt have skabt mere plads, forklarer brødreparret.

Det er Jakob, som sammen med ægtefællen Mie har købt Brøndsted Mølle. Jakobs lillebror Rasmus bor der også, og han er med ind over de planer familien har om at lave café, mødelokaler og andre ting i den gamle mølle.

- Det er jo et sted med mange muligheder. Vi har mange planer, men det er alle planer, hvor stedets historie aldrig glemmes. Det vil også være synd. Her er stadig ting og maskiner, som meget synligt fortæller en fantastisk historie om stedet, siger de.

Møllens fortid som mølle er stadig nærværende. Foto: Mette Mørk
Møllens fortid som mølle er stadig nærværende. Foto: Mette Mørk

Vil starte en forening

Brøndsted Mølle har bestemt også en lang historie og broget bag sig. Den omtales første gang i 1578, men historikere regner med, at der har været en form for mølle før det. Måske helt tilbage til 1200-tallet. Skærup Å, som har leveret vand til møllen, er i hvert fald en å med et, af danske forhold, kraftig fald. Den slags er meget brugbart for en mølle.

Men det er fortid. Ganske som Brøndsted Mølle er. Som mølle i hvert fald. For at realisere deres ideer og genåbne møllen, håber familien Bjerregaard på hjælp og input fra alle interesserede.

- Ud over at vi har søgt fondsmidler, vil vi også gerne oprette en forening til bevarelse og udvikling af bygningen, lokalerne og området, siger Jakob og Rasmus Bjerregaard.

Har man lyst til at være med, eller vil du høre mere om stedet eller bare se lokalerne så kig forbi og få en kop kaffe og lidt kage onsdag d. 28 November klokken 19.30. Man skal tilmelde sig først, og det kan ske via Facebook eller mail@brondstedmolle.dk eller ring på 9395 9070.

Råheden er tydeligt. Men det er gode bygninger med godt træværk, så det er til at gå til. Her er det stueetagen, hvor der efter planen skal åbne en café. Foto: Mette Mørk
Råheden er tydeligt. Men det er gode bygninger med godt træværk, så det er til at gå til. Her er det stueetagen, hvor der efter planen skal åbne en café. Foto: Mette Mørk
En del af de mange gamle maskiner er der stadig. Noget skal beholdes, andet ikke. Foto: Mette Mørk
En del af de mange gamle maskiner er der stadig. Noget skal beholdes, andet ikke. Foto: Mette Mørk
Indehaverne af møllen ejer også grunden udenfor, og her vil der kunne laves udendørsservering i meget smukke omgivelser. Foto: Mette Mørk
Indehaverne af møllen ejer også grunden udenfor, og her vil der kunne laves udendørsservering i meget smukke omgivelser. Foto: Mette Mørk

Nu skal den gamle mølle vækkes til live igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce