Ny delikatesse åbner: Nu kan man sætte tænderne i gode ben

Torsdag var man godt i gang med at gøre klar til åbningen af Lido Deli. Det sker lørdag. Foto: Jørgen Flindt

Ny delikatesse åbner: Nu kan man sætte tænderne i gode ben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lido Deli åbner en butik mere i morgen, lørdag. Der er tale om en delikatesse, hvorfra man også kan købe take away mad.

Børkop: Lørdag den 1. december klokken 12 åbnes døren til en nyhed i Børkop. Lido Deli i Søndergade udvider med en delikatesse, hvor der kan købes alt fra tapas, portvin, is, chokolade, spegepølser til butikkens egne specialiteter: Ovnstegte kyllinger og gode ben.

- Vi er i fuld gang med at gøre os klar, og klar bliver vi. Det er, kan man sige, et naturligt led for os at åbne delikatessen, for vi har det kolde køkken, hvorfra vi sælger smørrebrød og den slags, men nu udvider vi med endnu et tilbud til kunderne, siger Bettina Østergaard, der er daglig leder af Lido Deli.

En af de ting, som den nye butik kommer til at satse på, er aftensmad til sultne Børkopborgere.

- Vores slagsnummer indenfor take away bliver de ovnstegte kyllinger og "Bettinas gode barbequeben". Det henvender sig selvfølgelig til alle, men vi satser og håber på, at vi rammer familierne med vores menuer, for der er tale om mad, man lige kan komme forbi og tage med hjem, og det er i en god kvalitet, der bruges ingen friture, og her kan man være sikker på, at der er tænkt i dyrevelfærd, siger hun.

Vores slagsnummer indenfor take away bliver de ovnstegte kyllinger og "Bettinas gode barbecueben".
Bettina Østergaard, leder af Lido Deli
Lido
Lido Deli er en del af Lido Catering, der blandt andet laver mad til frokostordninger hos virksomheder samt Lido Caféen i Vejle, der har til huse ved biografen Lido. Deraf navnet.

Kold og nu også varm

Stedet åbnede i starten af september. Dengang lå Britts Madsted i lokalerne, men det hedder nu Lido Deli. Her har Britt Hansen fra Britts Madsted fået ansvaret for den kolde mad som smørrebrød og sandwich.

- Det fortsætter vi selvfølgelig med, og jeg må sige, at det går forrygende med det kolde køkken, men nu udvider vi ganske efter planen med en endnu en butik, nemlig delikatessen, siger Bettina Østergaard, og nævner, at man allerede fra januar forventer at udvide konceptet med et nyt tiltag.

Her planlægger de at lave familiepakker, hvor man kan komme forbi, måske på turen hjem fra arbejde, og købe en næsten færdiglavet aftensmad til sig selv eller hele familien.

Åbent hus

Lørdag klokken 12 åbner delikatessen hos Lido Deli.

- Vi byder på åbent hus i tidsrummet klokken 12 til 15, og her vil være smagsprøver, æbleskiver, kaffe og andet godt. Vi håber, at folk får lyst til at kigge forbi, og se vores nye butik, siger Bettina Østergaard.

Ny delikatesse åbner: Nu kan man sætte tænderne i gode ben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce