Om onsdagen bliver naturen omdannet til fitnesscenter

Træstubbe kan da bruges til step. Foto: Jørgen Flindt

Om onsdagen bliver naturen omdannet til fitnesscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

35 medlemmer af Ældresagen Børkop brugte træerne, stierne og bakkerne som motionsredskaber. Solen blev brugt til meditation. Og næste onsdag gør de det igen.

Brejning: De store både ligger på land og danner en smuk, maritim ramme om en flok ældre, der strækker armene op i vejret.

- Vi plukker æbler på træerne. Kom så, siger Anne Marie Gosvig, der er instruktør. De mange fremmødte gør, som hun siger, også selvom der ikke er nogle æbletræer i nærheden.

Det er opvarmning, før turen går rundt på en strækning ved sø, skov og strand, inden havnen igen venter.

Det er Ældresagen Børkop, der nu gennem et par år har budt på 'Naturen som motionsrum', og det er et tilbud, som mange ældre gør brug af. Der møder typisk mellem 25 og 40 op per gang. Uanset om der er sne, slud, regn eller sol.

En af de meget trofaste er Anne Hermansen.

- Personligt gider jeg ikke gå i et fitnesscenter. Jeg vil helst være ude, og det er vi her. Uanset vejret. Det er en super god måde at få os rørt, det giver varme, motion og gode snakke. Ja, man snakker nu engang bedre sammen, når man går, siger Anne Hermansen, der som den eneste har en hund med.

- Det er Silke. Egentligt er det ikke for hunde, men hun har fået dispensation til at komme med. Ligesom med mig er det blevet en naturlig del af hendes onsdags-formiddage, at hun skal med på turen her, siger Anne Hermansen og smiler.

Vi skal tage mod solen. Mærke dens glæde og energi
Ilse Sørensen
Undervejs stoppede de 35 op, og så var det tid til at tage mod solen. Stilhed minus fuglefløjt og solen lige i ansigtet. Foto: Jørgen Flindt
Undervejs stoppede de 35 op, og så var det tid til at tage mod solen. Stilhed minus fuglefløjt og solen lige i ansigtet. Foto: Jørgen Flindt

Tage mod solen

Det er Ilse Sørensen enig i. Hun er dagens vært, og hun sætter retningen og sørger for, at der ikke kun snakkes. Der skal også dyrkes motion. Og laves øvelser for balance og styrke.

- Vi skal have pulsen op, og vi skal holde os stærke og sunde. Der er naturen et godt middel. Her er alt, hvad vi skal bruge, siger Ilse Sørensen, inden hun og de andre skal kæmpe sig gennem noget mudder. Hun får et par støttende arme af de andre, og så går turen ellers videre ind i skoven ved Hede Å.

Her venter en fællessang i skovbrynet efterfulgt af nogle øvelser i form af trækken i små træer og step på små træstammer. Og derefter venter solen.

- Vi skal tage mod solen. Mærke dens glæde og energi, siger Ilse Sørensen, og der bliver stille. For en stund.

Bagefter venter gåturen videre ud. Og snakken. Og motionen.

Undervejs blev der også sunget en sang. Foto: Jørgen Flindt
Undervejs blev der også sunget en sang. Foto: Jørgen Flindt
Solbriller og tørklæder hører sig til. Man klæder sig på efter årstiden, for der findes ikke dårligt vejr. Foto: Jørgen Flindt
Solbriller og tørklæder hører sig til. Man klæder sig på efter årstiden, for der findes ikke dårligt vejr. Foto: Jørgen Flindt
Silke her er eneeste hund, som får lov til at komme med på tur. Men hun er gruppens maskot, så Silke hører sig ligesom til. Foto: Jørgen Flindt
Silke her er eneeste hund, som får lov til at komme med på tur. Men hun er gruppens maskot, så Silke hører sig ligesom til. Foto: Jørgen Flindt
Anne Hermansen, her forrest, og alle de andre varmer op ved havnen. Foto: Jørgen Flindt
Anne Hermansen, her forrest, og alle de andre varmer op ved havnen. Foto: Jørgen Flindt
Motion kan tage mange former og ske mange steder. Og et træ kan da bruges til at skabe styrke og smidighed i kroppen. Foto: Jørgen Flindt

Annonce
Annonce