På jagt efter mere end den flotte frisure

Hanne Bro Hansen er frisør. Og jæger. Ikke på samme tid. I baggrunden ses et gevir, som hun ikke har haft noget med at gøre. Det hænger bare tilfældigvis i frisørsalonen Passion by Bjerring i Brejning. Foto: Jørgen Flindt

På jagt efter mere end den flotte frisure

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

44-årige Hanne Bro Hansen arbejder som frisør hos Passion by Bjerring. I fritiden er hun jæger. Frisør og jæger en sjælden kombination, men for hende er det den perfekte kombination.

Brejning: Hanne Bro Hansen tager mod endnu en kunde, som sætter sig i stolen, mens Hanne finder saks og kam frem.

Hanne er nemlig frisør, og det har hun været i 21 år, og i al den tid har hun snakket med kunderne om stort og småt. Og højt og lavt. Men der er en ting, som hun ellers ved meget om, men som hun dog sjældent snakker med kunderne om.

Jagt.

- Nej, det er godt nok et emne, der sjældent bliver snakket om på mit arbejde. Ikke fordi jeg ikke vil, men det er nu sjældent et emne, som kunderne spørger ind til, siger hun og smiler.

For Hanne er jæger, hvilket ikke mange kvinder ellers er. Kun 13 procent af Danmarks Jægerforbunds medlemmer er kvinder, men blandt de kvinder er jo så altså frisøren fra Passion By Bjerring.

- Jeg har dyrket jagt i 15 år, og selvom jeg er opvokset i en familie, hvor jagt var helt normalt, er det nu lidt tilfældigt, at jeg begyndte på at jage. For det startede med, at jeg fik en hund, som jeg gik til træning med. Det var en weimaraner, der er fantastisk jagthund. Men på et tidspunkt kunne jeg og hunden ikke komme videre i træningen, med mindre jeg fik et jagttegn, og det fik jeg så, siger hun og forklarer, at hun og familien nu har to weimaranere.

Hanne Bro Hansen elsker sit job som frisør. Men det er et hårdt fysisk job, og som modvægt til det går hun på jagt i fritiden. Og træner hunde. Foto: Jørgen Flindt
Hanne Bro Hansen elsker sit job som frisør. Men det er et hårdt fysisk job, og som modvægt til det går hun på jagt i fritiden. Og træner hunde. Foto: Jørgen Flindt

Jagten er modvægten

Jæger blev hun dermed.

- Det er jagt med hund, som interesserer mig. Det at træne og samarbejde med hunden er det klart mest interessante. Det er ikke jagten efter vildtet i sig selv. Og så jeg friluftsmenneske, der elsker at være i naturen, forklarer Hanne Bro Hansen, der synes, at jagten er en perfekt modvægt til arbejdet som frisør.

- Frisørfaget er lige mig, ellers havde jeg heller ikke arbejdet med det i så mange år. Jeg nyder at arbejde med at skabe skønhed. Men frisørfaget er også fysisk et vildt hårdt fag, så skal man kunne holde til det, skal der en modvægt til det. Her er jagten perfekt til mig. Man rører sig, man kommer ud i den friske luft, og når man har arbejdet og snakket med mennesker en hel dag, er det rart lige at møde roen ude i naturen, siger hun.

Hanne Bro Hansen bor i Høll med sin mand Johan og datteren Freya på otte år.

På jagt efter mere end den flotte frisure

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce