Politiker bakker op om sti mellem sognebyer

Gauerslund set oppefra. Herfra og hen til Gårslev ønsker lokale politikere, at der etableres en sti, der forbinder de to sognebyer mere direkte sammen. Arkivfoto: Morten Pape

Politiker bakker op om sti mellem sognebyer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En cykelsti mellem Gårslev og Gauerslund er noget, som den tidligere formand for teknik og miljø, Peder Hummelmose (V), arbejdede for i mange år.

Gårslev: I løbet af ugen har vi skrevet om, at Morten Kristensen (SF) i byrådssalen forslog, at når der nu er i gang i planerne angående et kommende plejecenter i Gauerslund, var det en oplagt mulighed at lave en sti mellem Gårslev og Gauerslund.

Og det forslag møder stor opbakning fra en anden lokal politiker, nemlig Peder Hummelmose (V) fra Gårslev.

- Det kan jeg kun fuldt ud bakke op om, og jeg har kæmpet denne sag i alle mine 12 år i Vejle Byråd. Første gang jeg forsøgte var i 2007, da det blev besluttet at flytte 7. klasse fra Gårslev til Gauerslund. For tre år siden forsøgte jeg igen, da der blev etableret en spildevandsledning fra Gårslev til Brejning, siger han.

Forslaget faldt

Peder Hummelmose forklarer, at han, som den daværende formand for teknisk udvalg, indkaldte forvaltningen sammen med Vejle Spildevand og Gårslev Lokalråd, for at få stien etableret på samme tid som spildevandsledningen, da man alligevel skulle ekspropriere jord til det formål.

Forslaget faldt dog, da ledningen kun ville følge den "oplagte rute" på cirka halvdelen af vejen.

- Men med de nye byggerier i området omkring Gauerslund til både plejehjem, kulturcenter, idrætscenter og en masse flere boliger og forhåbentlig også en del ældreboliger rundt om plejehjemmet, ja, så er det bare med at få reserveret en cykelsti, siger Peder Hummelmose.

Politiker bakker op om sti mellem sognebyer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce