Rehabiler er bedst til at bygge og sikre biler

Rehabiler er bedst til at bygge og sikre biler Får prisen "Årets Opbygning 2019" for blandt andet dets tyverisikring af varebiler. Fra venstre ses Michael Pedersen rådgiver hos Rehabiler, Jesper Sørensen filialchef og medindehaver afRehabiler, og Lars Meedum , MCH. PR Foto

Rehabiler er bedst til at bygge og sikre biler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det landsdækkende bilfirma med hovedsæde i Børkop hædret på Transport 2019. Får prisen "Årets Opbygning 2019" for blandt andet dets tyverisikring af varebiler.

Vejle: "22 indbrud i døgnet i varebiler til 100.000 kroner per indbrud".

Det fik for et år siden Jesper Sørensen, medindehaver af og filialchef i Rehabiler, til at sætte sig ned og finde frem til en løsning på at sikre håndværksmestrenes varebiler mod tyveri.

Og på den netop overstået transportmesse Transport 2019, der er skandinaviens største transportmesse, var der ikke blot ros til Rehabiler for dets indsats på området. Det landsdækkende firma med hovedsæde på Industrivej i Børkop og med filialer i Odense og Nærum, vandt her foran sine mange kolleger i branchen prisen "Årets Opbygning 2019".

- Vi blev nomineret i kategorien og kom i finalen med to kolleger i branchen. Men at vi skulle få førstepladsen; det havde vi ikke turde drømme om, kommer det beskedent fra Jesper Sørensen.

Firmaet, der er specialister i opbygning af biler til folk med handicap og til erhvervslivet, har i sine første 10 leveår tidoblet antallet af medarbejdere og antallet af biler, der indrettes på ny. Og tyverisikring af håndværksmestrenes varebiler er i dag en af firmaets specialer og en opgave, der fylder godt i ordrebogen.

Stort skulderklap

At håndværkere i stigende grad plages af tyve, som tømmer virksomhedernes varebiler for dyrt værktøj og udstyr, ses nemlig tydeligt i de nyeste tal fra Rigspolitiet. Antallet af anmeldte tyverier fra vare- og lastbiler steg med 35,4 procent i 2017 i forhold til året før - og med hele 69,5 procent i forhold til 2014.

- Det er en beklagelig tendens, vi har set over de seneste fire år, og i de seneste to år er kurven for alvor knækket den gale vej. Og udover, at håndværksmestrenes biler udsættes for indbrud, mister de også ordrer, fordi bilerne holder stille, forklarer Jesper Sørensen.

Han er glad for at kunne hjælpe håndværksmestrene og for kollegernes ros.

- Vi har næsten ikke kunnet få armene ned, siden vi vandt prisen; det er et stort skulderklap til mine ansatte. Og vi har da også fået anerkendelse fra såvel håndværkere som forsikringsselskaber for løsningen, hvor sikringen sidder indvendigt i biler, og indbrudstyven derfor ikke kan komme til den, siger Jesper Sørensen.

Tidligere har Jesper Sørensens firma bygget for eksempel et rullegitter, som det man kender fra forretninger, i flere varebiler.

- Tyverisikringen, vi nu tilbyder, gør det stort set umuligt at bryde ind i kundernes vare- og lastbiler. Tyverisikringen passer til alle bilmærker, og det jeg som fagmand godt kan lide, er, at man ikke i forbindelse med monteringen skal bore flere huller i bilens karosseri, siger Jesper Sørensen.

Rehabiler er bedst til at bygge og sikre biler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce