Renseanlæg i landsby skal nedlægges - spildevand skal føres til Vejle

Renseanlægget i Smidstrup skal efter planen nedlægges. Arkivfoto.

Renseanlæg i landsby skal nedlægges - spildevand skal føres til Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til sommer vil Vejle Spildevand efter planen gå i gang med at nedlægge Smidstrup Renseanlæg. I stedet skal spildevandet føres til Vejle.

Smidstrup: Som det er nu, bliver spildevandet fra borgerne i Smidstrupområdet ledt hen til et lokalt renseanlæg, men Vejle Spildevand A/S ønsker at nedlægge Smidstrup Renseanlæg.

Renseanlægget er etableret i 1974, og det er nedslidt, utidssvarende og lever ikke op til nutidig standard for arbejdsmiljøet. Vejle Spildevand A/S ønsker derfor at behandle spildevandet på Vejle Renseanlæg, som har den fornødne kapacitet til også at rense spildevandet fra Smidstrup.

Det oplyser Vejle Spildevand, der har sit foreslag om nedlæggelse af renseanlægget i Smidstrup ude i offentlig høring.

Bedre for miljøet

Planen er, at renseanlægget i Smidstrup stille og roligt vil blive helt nedlagt i anden halvdel af 2019. Det sker samtidig med, at der laves en pumpestation ved renseanlægget i Smidstrup, samt at der nedgraves trykledningsrør fra Smidstrup til Vejle. På den måde kan man sende spildevandet til det større, og mere moderne, renseanlæg i Vejle.

Ifølge Vejle Kommune viser undersøgelser, at "nedlæggelse af renseanlægget i Smidstrup vil bidrage med en forbedret vandkvalitet i Gammelby Mølleå og i den nedstrømsliggende sø Rands Fjord." Det skyldes, at der ikke længere vil være overløb med renset spildevand.

Den nye ledning mellem Smidstrup og Vejle skal, ifølge Vejle Spildevand AS, først og fremmest graves ned langs offentlige veje, men kan berøre private arealer langs vejene.

Det forventes, at prisen samlet set vil løbe op i 15 millioner kroner.

Renseanlæg i landsby skal nedlægges - spildevand skal føres til Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce