Skal vi ikke klippe vore julehjerter sammen

Malucca Hasle Steffensen havde farmor, Annette Steffensen, med. Malucca går i børnehave, men var med til juleklippedag. Ved siden af hende sidder storesøster Mille, der går i 2. klasse. Foto: Mette Mørk

Skal vi ikke klippe vore julehjerter sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Gårslev Skole var der i går juleklippedag. Som noget helt nyt var de kommende skoleelever fra børnehaven inviteret med. Og de havde glædet sig.

Gårslev: Malucca Hasle Steffensen sidder og koncentrerer sig. Hun maler nogle kravlenisser, der skal kunne hænges direkte op på vinduernes glas.

Hun er fem år, og hun er i skole. Selvom hun egentlig ikke går i skole.

- Vi er med til juleklip, siger hun.

Malucca går i børnehave, men denne dag sidder hun, og nogle af de andre 23 børn fra børnehaven, sammen med elever fra 2. klasse. Det er nyt, at børn fra børnehaven er med til skolens juleklippedag. Og Malucca har glædet sig, forklarer hendes farmor, Annette Steffensen, der er med til klippedagen.

- Malucca har nærmest ikke snakket om andet, end at vi skulle til juleklip på skolen. Hendes storesøster Mille er her også, så det er jo ekstra sjovt at komme med i dag. Og det er da så fint, at børnehavebørnene på den måde lærer skolen bedre at kende. De skal jo snart starte her, så det er altid godt at prøve at være på skolen inden. Det må give tryghed, inden første skoledag engang kommer, siger Annnette Steffensen.

Juleklippedag på Gårslev Skole bød på hygge alderstrinene imellem. her er det Ella-Marie Berndorff Berdin, der går i børnehaven, som kigger de to drenge fra anden klasse, Mads Vittrup Lyng Larsen (kasket) og Filip Bankiewicz over skulderen. Foto: Mette Mørk

Første men ikke sidste gang

Det er da også lige derfor, at de kommende skolelever er blevet inviteret med.

For at skabe tryghed. For at skabe en mere glidende overgang mellem børnehave og skole.

- Det er jo noget, vi gør på andre områder, men vi har ikke prøvet på den her måde med juleklippedagen, men det er jo en oplagt måde, at børnene lærer skolen bedre at kende og genkende flere ting. Desuden møder de nogen af de ældre elever. Det skaber tryghed, siger Alice Andersen, der er pædagog i børnehaven.

Det er planen, at det skal blive en tradition, at børnehavebørnene bliver inviteret med til skolens juleklippedag.

Juleklippedag på Gårslev Skole bød blandt andet på nogle specielle kravlenisser, hvor børnene kom en form for lim på, der betyder, at de, altså kravlenisserne, kan hænges op på vinduerne. Foto: Mette Mørk

Koncentration

Imens klippes der hjerter, og de hænges op på grene. Der laves perleplader med julenes motiver. Andre steder tegnes der, og inde ved langbordet, hvor Malucca sidder, er eleverne stadig i gang med at lave deres store kravlenisser.

På spørgsmålet om hun synes, det er sjovt, kommer svaret kort og meget præcist.

- Ja.

Der er ikke så meget mere at sige, når man nu er i fuld koncentration om at ordne kravlenisser.

- Ja, der plejer at være fuld fart over det, men jeg skal love for, at hun er koncentreret. Hun er helt opslugt, siger farmor Annette Steffensen og smiler.

Nadja Jensen havde taget mormor Ulla Eldesovki med til juleklippedag. Og de hang sammen julepynt op. Foto: Mette Mørk

Annonce
Annonce