Smed en molotov-cocktail: Fire unge anholdt for brandstiftelse

Amaliegade i Børkop. Foto: Mads Hansen

Smed en molotov-cocktail: Fire unge anholdt for brandstiftelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.



Af Erik Andresen

børkop - Fire unge blev i nat anholdt i forbindelse med en brand i et skur i Amaliegade.

Alarmen gik kort før klokken 01, og anmeldelsen til brandvæsnet lød på ild i et skur.

Ifølge vicepolitiinspektør Frede Nissen, Sydøstjyllands Politi, er en 16-årig, en 18-årig og to 20-årige blevet anholdt efter heftige stridigheder i kvarteret.

De fire unge mistænkes for forsætlig brandstiftelse i det omtalte skur, hvor der blandt andet stod tre scootere.

Der blev smidt en molotov-cocktail ind i skuret, og derved startede branden.

Politiet ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse videre om sagen i dag, men avisen har talt med den kvinde, der bor i huset sammen med sine børn, og hun blev vækket af bankelyde kort efter midnat.

- Jeg stod op og fik tøj på, og så kom min søn løbende og råbte "mor, det brænder i skuret". Da jeg kom ned, så jeg nogle mennesker løbe fra stedet. Jeg tog min bilnøgle og kørte efter dem, fordi jeg havde en klar fornemmelse af, hvem der er tale om, fortæller Wickie-Medina Hovgaard.

Hun fik fat i de unge ved en bil i nærheden og råbte til dem, at nu var det nok, politiet ville blive tilkaldt:

- Mine to store drenge har haft lidt med dem at gøre før. Det kostede ham blandt andet et fritidsjob, fordi han havde udført "vennetjenester" for dem, fortæller hun.

Ifølge Wickie-Medina Hovgaard er den ene af de to 20-årige, som blev anholdt i forbindelse med branden, en god bekendt af politiet:

- Jeg ved, at han er tidligere dømt for vold, fortæller hun.

Det var her til morgen endnu ikke bestemt, om de fire anholdte skal fremstilles for retten i grundlovsforhør.

Smed en molotov-cocktail: Fire unge anholdt for brandstiftelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce