Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Sneglene i Skærup ser mod nye tider

Kristine, Sebastian, Malou og Silke kigger ofte ud af vinduet for at følge med i byggeriet af det kommende sneglehus. Foto Michael Svenningsen

Sneglene i Skærup ser mod nye tider

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndværkerne er i fuld gang og huset tager form. Sneglehuset. Det betyder nye og forbedrede muligheder for både børn og ansatte i den integrerede institution i Skærup

De har efterhånden i nogle måneder haft en speciel udsigt. Børnene hos Springerne i Sneglehuset nyder at kigge på, for lige udenfor vinduet er en flok håndværkere i fuld gang med at bygge et helt nyt sneglehus op.

De gamle barakker har 23 år på bagen, og nu er tiden kommet til, at de skal på pension, og dermed får børn og personale et helt nyt hus at bolte sig i.

- Vi glæder os rigtig meget til det står klart sidst på året. Det har været en lang proces, der for alvor startede for to år siden, og nu er det nået så langt, at vi kan følge med i, at det nye bygges op. Det er dejligt. Også for børnene. De er meget nysgerrige. Lige pludselig kommer der måske en kranbil, og så skal børnene straks hen at se, hvad der sker, siger Ebba Dohn, der er leder af Sneglehuset.

Vi er i forvejen heldige med at have både skov, sportsplads, å og endda et zoo lige omkring os, og nu bliver det bare endnu bedre
Ebba Dohn, leder af Sneglehuset
Færre børn
Der bliver plads til 74 børn i det nye sneglehus, der forventes at stå klar sidst på året.Det er færre børn end nu, hvor der er 80 børn. Tallet er blandt andet beregnet ud fra udsigten til et faldende børnetal.

Sneglehuset i Skærup har en del børn fra andre byer end Skærup, deriblandt Børkop.

Sneglehuset vægter naturen højt, og der bestræbes på, at børnene skal være ude at lege hver dag, uanset vejret. Institutionen er nabo til Skærup Mini Zoo, som børnene ofte er på besøg hos.

Nyt, men vant

Det nye sneglehus bliver lidt større end de nuværende knopskudte barakker.

- Det nye hus får bedre faciliteter, og vi kan integrere tingene bedre. Eksempelvis kommer vores krybberum til at ligge lige i forlængelse af vuggestuen, samt køkkenet bliver noget større. Vores pædagogiske værdier får passende rammer. Vi arbejder meget i små grupper med med nærvær, relationer, fordybelse og trivsel, og så kan naturen også tænkes ind. Vi får blandt andet store runde vinduer lige ud til naturen, siger Lene Rothmann Jacobsen, der har titel af daglig leder.

Og når det hele står klar, skal de gamle barakker fjernes. Næsten da. Den nyeste barak beholdes men de andre forsvinder.

- Området bliver omdannet til legeplads og vi planter vores egen skov. Dermed får vi en helt fantastisk legeplads på størrelse med, ja, en boldbane vel. Vi er i forvejen heldige med at have både skov, sportsplads, å og endda en zoologisk have lige om hjørnet, og nu bliver det bare endnu bedre, siger Ebbe Dohn.

Imens er springerne Mathias, Maja, Sofie, Silke, Sebastian, Malou og Kristine færdige med at kigge ud af vinduet. Det er tid til at forme noget rødt ler. Der formes på livet løs i Sneglehuset. Både inde og ude