Stort loppemarked var i fare for at måtte droppes - men bliver til noget i ny form

KFUM-Spejderne har gennem mange år holdt stort loppemarked i Gauerlundhallen, men ikke i år. Loppemarkedet bliver dog stadig til noget. Arkivfoto

Stort loppemarked var i fare for at måtte droppes - men bliver til noget i ny form

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I den første weekend af juni holdes det traditionsrige loppemarked i Gauerslundhallen. Men som noget nyt er det ikke KFUM-Spejderne, som står bag. Det gør i stedet caféen i hallen.

Gauerslund: Det store loppemarked i Gauerslundhallen var i fare for at måtte lukke, men det sker ikke, for selvom arrangøren gennem 25 år, KFUM-Spejderne, har valgt ikke at fortsætte, så fortsætter loppemarked dog.

- Det har alle dage været et fantastisk loppemarked, og det vil være synd, hvis det skulle mistes. Det er virkeligt et samlingspunkt for hele området, for folk valfarter jo til fra nær og fjern, og derfor tænkte jeg, at det skal vi da stadig sørge for bliver arrangeret, forklarer Sylvia Pedersen, der er bestyrer af Sportscaféen i Gauerslundhallen.

Sportscaféen og andre aktive omkring Gauerslundhallen kommer dermed til at stå som arrangører, og det bliver på en lidt anden måde end tidligere.

Gennem de 25 år, KFUM-Spejderne i Brejning har arrangeret et loppemarked i Gauerslundhallen, har medlemmer af spejdernes støtteforening gennem et år samlet genstande sammen, som så blev solgt. Men støtteforeningen bag har ikke længere energien til at samle de mange genstande sammen samt afholde det store loppemarked.

I den nye form for loppemarked kan man i stedet leje en stadeplads, og derfra selv sælge sine 'loppefund'. Det kommer til at ske lørdag 1. juni samt søndag 2. juni.

- Der vil blive noget for både voksne og børn. Der vil nemlig også blive lavet nogle borde, hvor børn kan sælge fra. Der vil også være aktiviteter, mulighed for at købe noget at drikke og spise, og man kan i bund og grund bare få en god og hyggelig oplevelse. Ganske som det plejer at være, siger Sylvia Pedersen.

Mistet energien

Det er KFUM-Spejderne i Brejning, som gennem 25 år har stået for afviklingen af loppemarkedet, som voksede sig større og større og som trak tudsindvis af gæster til hallen. Men nu er det slut.

- Det er vi kede af, for det har været en stor økonomisk hjælp til vores virke. Det har også alle dage være sådan en hyggelig ting, og der har været et stort grad af socialt element i det. Men medlemmerne i støtteforeningen bag kan ikke længere finde energien til det, og det er da bestemt også et meget stort arbejde at samle ting ind gennem et helt år. Det arbejde, de frivillige har lavet, kan jeg ganske enkelt ikke rose nok. Men nu er energien der ikke længere, og det er ikke lykkes at finde afløsere, forklarer Tanja Frederiksmose, der er gruppeleder ved KFUM Brejning.

Økonomisk tilbageslag

Økonomisk kommer spejderne også til at mærke det. Loppemarkedet har genereret et årligt overskud på 100.000 til 150.000 kroner.

- Det kommer vi bestemt til at kunne mærke. Vi vil stadig have to boder ved dette års loppemarked, og de boder vil også give os et overskud, men selvfølgelig ikke så meget som i tidligere tider, hvor vi selv arrangerede det hele. Men vi skal nok klare det. Vi søger fonde med videre, og der er også andre former for samarbejde igang. Blandt andet med menighedsrådet, så vi er ved godt mod, siger Tanja Frederiksmose.

Stort loppemarked var i fare for at måtte droppes - men bliver til noget i ny form

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce