Stort mesterskab skal finde sted i Brejning

Maja Alm er verdensmester i orienteringsløb, og hun forventes at stille op i Brejning 1. juni. Foto: Kell Sønnichsen, Dansk Orienterings-Forbund

Stort mesterskab skal finde sted i Brejning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

1. juni samles de bedste jyske og fynske orienteringsløbere i Brejning. Verdensmester forventes til start.

Brejning: Den 1. juni vil Brejning få besøg af masser af sportsfolk, der alle som én er gode til både at løbe og finde vej samtidig.

Orienteringsklubben Snab Vejle arrangerer nemlig jysk/fynske mesterskaber i orienteringsløb denne dato.

Det finder sted om aftenen, nærmere bestemt i tidsrummet fra klokken 18 til 20.

- Sædvanligvis foregår orienteringsløb i skoven, men denne gang drejer det sig om disciplinen sprint. Derfor foregår det i den centrale del af Brejning by. Brejning er valgt på grund af byens åbne, indbydende parkagtige præg og byens mange stier. Mål og stævnecenter bliver på de grønne arealer ved hotel Comwell Kellers Park, lyder det i en pressemeddelelse fra Orienteringsklubben Snab Vejle.

Hele den danske elite forventes at deltage, herunder den fem-dobbelte verdensmester, Maja Alm, der er sønderjyde.

Grundejere og administratorer i området er blevet kontaktet.

- V i glæder os over, at alle i byen har været meget imødekommende overfor arrangementet, lyder det videre fra Orienteringsklubben Snab Vejle.

Der bliver ikke spærret af

Løberne skal løbe enkeltvis og med sig har de et kort og en elektronisk enhed, der dokumenterer, at løberen besøger de rette poster. Kortet er specielt fremstillet og viser løberen, hvor det er tilladt at løbe. Klubben lover, at løberne ikke efterlader sig spor efter deres strabadser, og der opsættes ikke afspærringer, der begrænser beboernes færden i området.

I 2020 venter der Snab en endnu større opgave, idet verdensmesterskabet i samme disciplin afvikles i blandt andet Vejle by.

Stort mesterskab skal finde sted i Brejning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce