Torsdag kan man drikke kaffe med borgmesteren

Borgmester Jens Ejner Christensen byder på kaffe og uformel snak i Børkop på torsdag. Arkivfoto: Martin Ravn

Torsdag kan man drikke kaffe med borgmesteren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gode forslag og uformelle snak. Borgmester Jens Ejner Christensen byder torsdag 23. august indenfor til kaffemøde i Børkop.

Børkop: Torsdag 23. august er der kaffe i termokanderne og en borgmester i stolen, når Vejle Kommune byder indenfor til kaffemøde med borgmester Jens Ejner Christensen (V).

Det sker i kulturhuset Markant i Børkop, og alle er velkomne til at komme forbi.

- Det er ikke et møde, hvor jeg lige kan løse alle problemer. Men jeg kan lytte til, hvad folk har på hjerte, og hvad der rører sig, og tage de mange input med tilbage til administrationen og det politiske liv, siger Jens Ejner Christensen.

Kaffemøderne finder sted rundt i hele kommunen, og nu er det blevet tid til at borgmesteren møder borgerne i Børkop-området.

- Det har jeg gjort en gang tidligere, og det var et rigtigt godt møde. Der var mange, som mødte op, og jeg kan da huske, at jeg blev inviteret til at komme ud og se på forholdene ved Lilholtvej, hvor man ønskede en tunnel. Selvom det endte med, at der kommer en anden løsning end en tunnel, var det med til at klæde mig bedre på til at vide, hvad sagen drejer sig om, siger han.

Bare mød op
Kaffemødet finder sted torsdag 23. august i Markant i Ågade i Børkop. Der er ingen tilmelding. Man møder bare op. Det finder sted i tidsrummet klokken 16 til 18.

Ikke for stort eller småt

Mødet i Børkop er det tredje i år ud af fem. Tidligere har borgmesteren budt på kaffe i Give og Vejle.

- Da jeg fik overdraget borgmesterposten efter Arne Sigtenbjerggaard, var en af mine første tiltag, at jeg ville lave "åbent borgmesterkontor". Det har ændret sig, så det nu er borgmesteren, der i stedet tager ud. Det er nogle meget jordnære møder, hvor intet er for småt eller stort til at få vendt. Vi har da tidligere i år drøftet alt fra et kommende idrætscenter til manglende rensning af en grøft. Og begge dele er lige vigtigt, for det er noget, der betyder noget for den enkelte og for helheden, siger borgmesteren.

Bare mød op

Mødet i Markant er derfor et uformelt møde. Man møder bare op.

- Så kan man få sig en snak om det, der har betydning for ens hverdag og for kommunens fremtid. Og få en kop kaffe eller te imens. Vi tager også lidt wienerbrød med, og så er det altid interessant at se, om der er købt for meget eller for lidt brød. Det ved vi jo ikke på forhånd, siger Jens Ejner Christensen.

Torsdag kan man drikke kaffe med borgmesteren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce