Træerne ved center skal gøres helt nøgne

Oversigt over de træer, som skal stynes i Ny Boder. Illustration: Vej & Park ved Vejle Kommune

Træerne ved center skal gøres helt nøgne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Kommune går snart i gang med at styne træerne i Ny Boder. De er der især to grunde til.

Børkop: Inden længe skal de fleste træer i Ny Boder klædes af helt ind til barken, for de skal stynes. Det vil sige, at kommunen vil fjerne alle grene og træets krone.

- Det kommer til at se voldsomt ud, og det bliver meget specielt at se på i starten, men på sigt bliver det rigtigt flot, siger Lena Månson, der er teamkoordinator ved Vej & Park Drift hos Vejle Kommune.

Men voldsomt eller ej. Træerne skal stynes. Der er ikke andre veje udenom.

- Vi har prøvet mange andre ting, for at holde træerne nede, deriblandt beskæring, men det har vist sig ikke at være nok. Træerne er måske 40 år gamle, og de har vokset sig så store, at de nu mere er til gene end gavn, siger hun.

Det kommer til at se voldsomt ud, men det bliver rigtigt flot på sigt
Lena Månson, afdelingeder ved Vej & Park
For nogle år siden blev der stynes træer ved banegården i Vejle. Og det efterlader træerne ret nøgne tilbage. Arkivfoto: Benny Nielsen.
For nogle år siden blev der stynes træer ved banegården i Vejle. Og det efterlader træerne ret nøgne tilbage. Arkivfoto: Benny Nielsen.

Råge-reder

Det er især fugle, der generer.

- Der er store råge-reder i dem, og fuglene sviner over det hele til stor gene for alle. Vi har prøvet at fjerne rederne på anden vis, men det er ikke bare sådan lige at gøre. Fuglene kommer igen. Ved at styne træerne kan fuglene hverken bruge rederne eller bygge nye, og så flyver de et andet sted, forklarer Lena Månson.

En anden ting har været, at træerne efterhånden er så store, at de skygger for meget. Det undgår man også ved at styne dem.

Skyde en meter

I alt skal 13 træer i Ny Boder stynes, mens fire ikke skal, da de ikke er så store og dermed til gene.

Det vil betyde, at Ny Boder kommer til at stå mere nøgen hen, især her i år, men langsomt og sikkert vil det atter komme til at se pænt ud.

- Vi går i gang her i februar, for vi skal i gang, inden fuglene kommer. Det er lidt op til vejrliget, hvornår vi helt præcist går i gang. Og det kommer som sagt til at se voldsomt ud, for træerne kommer til at stå meget nøgne tilbage. Men sådan nogle platantræer kan årsskyde cirka en meter, så de vokser sig smukke igen. Vi skal så løbende beskærer dem, så de får en knudeform. Det bliver rigtig flot, siger Lena Månson.

Der er tale om platantræer, som især kan kendes på dens afskallende bark, og dens frugter, der ligner små brune kugler, der hænger fra grenene.

Platantræer er kendt for at bruges i bymidter, da de kan gro under asfalt og fliser og ikke bliver påvirket af luftforurening.

Træerne ved center skal gøres helt nøgne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce