32-årig landmand om røde partiers valgløfter: De risikerer at rykke landbrugsproduktionen ud af landet

Anders Skovdal fra Jerlev er ved siden af sit arbejde som landmand bestyrelsesformand i energivirksomheden Ewii.Foto: Yilmaz Polat

32-årig landmand om røde partiers valgløfter: De risikerer at rykke landbrugsproduktionen ud af landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er med bekymring, Anders Skovdal fra Jerlev ved Vejle følger med i nyhederne om den nye regeringsdannelse. Han er 32 år og konventionel landmand med 300 køer og kalve i sine stalde. Samtidig driver han 350 hektar jord, hvor han dyrker salgsafgrøder og foder til dyrene.

Landbrug: Sort-hvide malkekøer står på række med hovederne ude af deres bokse, mens landmand Anders Skovdal triller fodervognen af sted med hunden Molly i hælene. En af køerne får sig en kløtur under den automatiske gule kobørste og ænser ikke maden eller at der er kommet gæster i stalden. I alt er der 150 køer, dertil kommer 150 kalve, som står længere nede i den store, lyse stald ved Jerlev nær Vejle. Dyrene og de 350 hektar jord, der omgiver dem, er den 32-årige landmands levebrød.

Men snart kan der blive ændret på hans og dyrenes levevilkår. Det er i hvert fald Anders Skovdals bekymring efter han så valgresultatet fra folketingsvalget onsdag.

- Flere af partierne, der nu ser ud til at skulle forhandle om regeringsdannelsen har sagt, at Danmark skal være frontløber på miljøområdet. Det lyder dyrt i mine ører. Hvis der kommer ændrede rammebetingelser i hele Europa, vil priserne kompensere. Men hvis det kun sker i Danmark, vil priserne ikke ændre sig. Det kan lukke dansk landbrug ned og flytte produktionen til lande som Frankrig, Tyskland og Polen, siger Anders Skovdal.

Han har overtaget den firlængede familiegård som fjerde generation for cirka tre år siden. Allerede nu er han træt af, at landmænd i hans øjne bliver fremstillet som nogle, der ikke vil klimaet og ikke behandler deres dyr godt. Anders Skovdal uddannede sig til agrarøkonom og valgte jobbet som landmand, fordi han nyder at være blandt marker, træer og fuglefløjt på gården, og fordi han kan lide arbejdet med de store, nysgerrige sort-hvide dyr.

- Jeg står op hver dag og knokler for at behandle mine dyr så godt som muligt. Jeg vil også meget gerne være med til at forbedre klimaet, men jeg satte mit klimakryds den 26. maj (til europaparlamentsvalget, red.). Jeg mener, at vi skal løse klimaproblemerne i fællesskab i Europa, ikke i Danmark alene. Danmark har en af de mest klimavenlige landbrugsproduktioner. Det vil være at gøre naturen og miljøet en bjørnetjeneste at forringe vilkårene i Danmark alene, så produktionen flytter ud af landet, siger han.

Flere af partierne, der nu ser ud til at skulle forhandle om regeringsdannelsen har sagt, at Danmark skal være frontløber på miljøområdet. Det lyder dyrt i mine ører. Det kan lukke dansk landbrug ned.
Anders Skovdal, landmand
Hveden på marken vil senere blive lavet til sodahvede, så det kan bruges til dyrenes foder. Foto: Yilmaz Polat
Hveden på marken vil senere blive lavet til sodahvede, så det kan bruges til dyrenes foder. Foto: Yilmaz Polat

Soyaskrå hentes fra Brasilien

Allerede nu mener landmanden, at politikerne mangler det internationale perspektiv, når de lovgiver på klimaområdet. Anders Skovdal holder en håndfuld kvægfoder op for at forklare sig. Cirka fem procent af foderblandingen består af sojaskrå, der er koncentreret protein.

- Det bliver importeret hertil hele vejen fra Brasilien. Der ikke nok protein i vores afgrøder til foder, og det forstærkes af at mængden af gødning er blevet begrænset så meget. Derfor må vi blande foderet med sojaskrå. Jo mere, politikerne begrænser mængden af gødning, jo flere ton skal vi sejle herop.

På Jerlevgård bestiller landmanden 15 tons sojaskrå hjem ad gangen. Det rækker til en måneds dyrefoder. En stor del af det resterende foder producerer han selv. 250 af hektarerne bruger han til salgsafgrøder, men de sidste 100 bruger han til at dyrke dyrefoder.

Det gælder blandt andet en af markene tættest på gården, hvor hveden vokser frem med høj hastighed. Mens Anders Skovdal tjekker sit arbejdes frugt, leder hunden Molly efter en måde at komme ind til sin ejer i det cirka en meter høje korn.

Anders Skovdal griner overbærende, da det på få sekunder lykkes den lille bomuldshund at komme på afveje i kornjunglen.

Molly er Anders Skovdals følgesvend under arbejdet på gården, og når han kører traktor på sine mange hektarer, er den lyse hund fast inventar på passagersædet.

Anders Skovdal overvejede at omlægge sin mælkeproduktion til økologisk produktion, men et økotjek viste, at det ville koste ham 10 millioner kroner, fortæller landmanden. Foto: Yilmaz Polat
Anders Skovdal overvejede at omlægge sin mælkeproduktion til økologisk produktion, men et økotjek viste, at det ville koste ham 10 millioner kroner, fortæller landmanden. Foto: Yilmaz Polat

- Kan trække tæppet væk

Den nyeste del af stalden på Jerlevgård er bygget i 2002, og ifølge landmanden er der 30 års afskrivning på byggeriet. Han vil ikke fortælle, hvor stor gælden er, men den er på et pænt to-cifret millionbeløb, siger han.

- Det er en stor butik, og det er ikke problematisk med det produktionsgrundlag, jeg har. Men hvis politikerne siger, jeg skal bruge mindre gødning, kan det måske ikke hænge sammen. Hvis de siger, jeg kun må dyrke på halvdelen af mit areal, trækker de tæppet væk under mig, siger Anders Skovdal.

- Har din kritik af klimaløfterne i valgkampen også noget at gøre med, at du er blevet medlem af Venstre?

- Nej. Jeg blev ikke medlem på grund af den politik, der er blevet ført, som jeg kan komme med mange kritikpunkter til. Jeg blev medlem, fordi vi har nogle lokale folk, som gør et stort stykke arbejde, og som jeg gerne vil støtte op om.

Vil ikke kalde nogen klimatosser

Bag Anders Skovdal kører en medarbejder væk med en brummende gyllesprøjte, efter at have tanket op. Det varme og solrige vejr udgør tilsammen en perfekt gylledag ifølge landmanden, fordi kemikalier bliver på planten i stedet for at blive vasket ud. Han mener, politikerne i stedet for generelle krav om mængden af gødning bør stille krav til landbrugets udledning.

- Vi landmænd kan sagtens selv gøre noget. Jeg gøder eksempelvis ad fem omgange i stedet for på én gang, fordi det giver en mindre udvaskning af gødning. Her er der relativ fed jord, men hvis du tager 50 kilometer vestpå, er der sandjord. I stedet for et loft på gødningsmængden, så lav drænvandsprøver og se, om der er gødning i, som man gør i nogle nabolande, lyder det fra landmanden.

Generelt advarer han dog politikerne imod at lave for megen lovgivning på klimaområdet.

- Jeg kan ikke finde på at kalde nogen klimatosser, men det her er ting, vi skal løse i fællesskab. Min frygt er, at politikerne tænker for nationalt og laver symbolpolitik, siger han som en afsluttende replik, inden han takker af og pifter til hunden Molly, der forsvinder sammen med ham bag en af de fire længer på den røde murstensgård.

- Det ser rigtig godt ud, siger Anders Skovdal, efter at have rodet i jorden for at tjekke majsplanternes rodnet på den syv hektar store mark, der ligger tættest på ejendommen. Rodnettet er stort, og det gør planterne bedre i stand til at klare en periode med tørke, forklarer landmanden.  Foto: Yilmaz Polat
- Det ser rigtig godt ud, siger Anders Skovdal, efter at have rodet i jorden for at tjekke majsplanternes rodnet på den syv hektar store mark, der ligger tættest på ejendommen. Rodnettet er stort, og det gør planterne bedre i stand til at klare en periode med tørke, forklarer landmanden.  Foto: Yilmaz Polat

32-årig landmand om røde partiers valgløfter: De risikerer at rykke landbrugsproduktionen ud af landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce