Alkoholpolitik på landets gymnasier: Man kan også more sig uden alkohol

Susan Mose, der er rektor på Sct. Knuds Gymnasium i Odense, var med til at indføre et alkoholkodeks på skolen tilbage i 2017. Arkivfoto: Danske Gymnasier.

Alkoholpolitik på landets gymnasier: Man kan også more sig uden alkohol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Størstedelen af landets gymnasier har indført en alkoholpolitik, så der er klare regler for, hvad eleverne må og ikke må, når de er til fest på skolen. Sct. Knuds Gymnasium i Odense indførte for to år siden et alkoholkodeks, som ifølge rektor

Alkoholpolitik: Med skiftet fra folkeskole til ungdomsuddannelse følger en stigning i unges alkoholforbrug. Ifølge en undersøgelse foretaget af Megafon for Sundhedsstyrelsen i september 2018 har 96 procent af landets gymnasier indført en alkoholpolitik eller et kodeks om alkohol på skolen.

Et af de gymnasier, der har valgt at indføre et kodeks for alkohol, er Sct. Knuds Gymnasium i Odense. I 2017 valgte rektor Susan Mose sammen med rektor for Nordfyns Gymnasium Kurt René Eriksen at tage initiativ til en fælles alkoholpolitik, som alle fynske STX-gymnasier siden har tilsluttet sig.

- Vi har valgt at lave et fælles kodeks, så vi ikke bliver spillet ud mod hinanden som gymnasier. Hvis man på det ene gymnasium må drikke alt det, man vil, og man på det andet gymnasium kun får serveret en enkelt øl eller to, kan der være en tendens til, at de unge vælger det første gymnasium. Derfor har vi valgt at lave et fælles kodeks, der signalerer, at man også kan more sig uden en masse alkohol, fortæller Susan Mose.

Ændret adfærd

Kodekset på de fynske gymnasier indeholder et regelsæt, som sætter rammerne for, hvordan skolen håndterer alkohol, samt hvilken rolle alkohol har på skolen. Der må for eksempel ikke serveres alkohol, der er stærkere end øl, der bliver kun holdt lukkede fester, og så bliver eleverne sendt hjem, hvis de er for berusede til at deltage i festen.

Selv om det ikke var den store omvæltning for eleverne på Sct. Knuds Gymnasium, der i forvejen havde regler for festerne på skolen, at der blev indført et kodeks, har det ændret en smule på elevernes adfærd.

- Der er selvfølgelig stadig unge, der drikker sig fulde til festerne, men der er en lille tendens til, at det er blevet lettere at være den elev, der ikke drikker alkohol. Og så er eleverne også gode til at reagere, hvis der er en, der får det dårligt i løbet af aftenen, siger Susan Mose.

Også forældrenes ansvar

Og det er ikke kun eleverne, der bliver præsenteret for skolens alkoholkodeks. Også forældrene bliver inddraget i politikken, når deres barn starter på gymnasiet. På Sct. Knuds Gymnasium bliver skolens alkoholkodeks sendt rundt til både elever og forældre i e-boks, inden eleverne starter på skolen. Derudover bliver forældrene inviteret til informationsmøde på skolen inden den første fest.

Susan Mose mener nemlig, at det er vigtigt, at forældrene også tager ansvar for deres børns alkoholforbrug.

- Vi kan gøre rigtig meget som skole, men hvis eleverne drikker sig sanseløst berusede til forfesterne, nytter det ikke ret meget. Forældrene kan måske have en tendens til at tro, at deres børn er voksne, når de er startet på en ungdomsuddannelse, men det er de ikke. Derfor er det vigtigt, at de stadig holder øje med, hvad der foregår til for eksempel forfesterne.

Alkoholpolitik på landets gymnasier: Man kan også more sig uden alkohol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce