DMI med ny sommerprognose: Bliv bare hjemme i ferien

Vejret har budt på lidt af hvert på Fyn gennem det seneste stykke tid. Seneste med lyn, torden og store mængder vand fra oven. Men ifølge DMI er der fortsat god grund til at tro på, at sommeren 2019 kan blive et rart bekendtskab, som sommeren 2018 var det. Her et billede fra en solbeskinnet Kerteminde Nordstrand i 2018. Arkivfoto: Vibeke Volder

DMI med ny sommerprognose: Bliv bare hjemme i ferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prognosen for de kommende tre måneder giver håb om godt vejr både til dem, der holder sommerferie i Danmark, og til dem, der først kan holde fri i august.

Hvis du endnu ikke har bestilt en tur sydpå i sommerferien, er den nyeste sæsonprognose fra DMI beroligende læsning. Der er udsigt til tørt vejr i juli, hvor et lavtryk over De Britiske Øer kan pumpe meget varm luft op over Danmark fra syd.

Det kan imidlertid også gøre nætterne hede og medføre tordenbyger. Der er en let forhøjet risiko for skybrud, konstaterer DMI.

Hvis du arbejder, mens andre kan holde fri, og venter med ferien til august, er prognoserne, som DMI læner sig op ad, lige nu modsatrettede. Det er ikke usandsynligt, at månedens vejr vil blive varmt og solrigt på grund af et højtryk, men andre prognoser indikerer, at lavtryk kan ende med tage en sydligere bane fra Atlanterhavet ind over Skandinavien. Det vil give perioder med skyer, en del regn og køligere luft over Danmark.

Selvom usikkerheden er stor, når meteorologerne kigger endnu længere ud i fremtiden, kan man indtil videre glæde sig over DMI's gæt på septembervejret. Flere prognoser holder nemlig fast i tendenser til højtryk med stabilt vejr.

Det kan ifølge DMI betyde, at sommeren kan vare ved ind i den første efterårsmåned. Dog er fronter fra vest medbringende regn og skyer også et "sandsynligt scenarie", advarer meteorologerne.

Indtil nu har temperaturerne i juni artet sig pænt, også set i forhold til sidste års rekordsommer. I 2018 toppede juni med en maks-temperatur på 29,8 grader, og den er næsten blevet matchet i år med 29,5 grader. Juni 2018 endte med en middeltemperatur på 16,5 grader, og her ligger juni i år indtil videre noget efter med en middeltemperatur på 15,8 grader.

Det er dog stadig et stykke over normaltemperaturen i juni, som er 14,3 grader.

Du kan læse hele DMI's prognose her.

DMI med ny sommerprognose: Bliv bare hjemme i ferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce