Det sagde Løkke og Frederiksen om udligningsreformen


Det sagde Løkke og Frederiksen om udligningsreformen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad vil Socialdemokratiet med udligningsreformen?

METTE: Vi har brug for at sikre, at alle kommuner - også i landdistrikterne - har en økonomi, der kan sikre borgerne et ordentligt velfærdsniveau. Og der er mit håb, at vi kan lave en aftale hen over midten. For Venstre har jo altid haft rødder i det jyske og dermed forstået, hvad vilkårene er her.

Lars Løkke Rasmussen, det lykkedes ikke jer at lave en reform af udligningsordningen?

LØKKE: Det er derfor, jeg står og smiler lidt, for det lykkedes ikke, fordi Socialdemokratiet ikke ville bide til bolle. Vi havde jo lagt et forslag frem, men Socialdemokratiet ville ikke.

METTE: Men det var et dårligt forslag for Syddanmark.

LØKKE: Men undskyld Mette, det er bare sjovt, at vi lægger et forslag frem, og I er slet ikke til noget, og så bliver det valgkamp, og siger I, at I vil lave et eller andet. Jeg har lavet udligningsreform før, og jeg gør det gerne igen, for der er brug for det. Og jeg vil gerne sige, det er en bunden opgave for et nyt Folketing. Og det er det, fordi der er kommuner rundt omkring i landet, der simpelthen ikke har økonomi til at gøre det, de skal.

Men det er det populære synspunkt, altså at der er nogen, der skal have penge. Men udligningssystemet er et nulsumsspil. Så for at give skal I tage pengene fra nogen. Hvem skal betale?

LØKKE: Det er for eksempel sådan en kommune som København. Er du med på den Mette?

METTE: Skal jeg minde dig om, Lars, hvad det var for et oplæg, I havde? Jeres udligningsreform ville ikke være til gavn for Sønderjylland. Det ville være til gavn for primært kommunerne nord for København. Og det er jo ikke det, der er opgaven. Sandheden er jo, at i en række kommuner i det syddanske, er det svært at sikre et ordentligt velfærdsniveau. Kommer København til at indgå i den her diskussion, ja selvfølgelig.

Kommer de til at betale?

METTE: Jeg tror, vi først og fremmest skal sikre én ting. Hvis vi skal sikre et ordentligt velfærdsniveau i hele landet, så bliver Lars og jeg nødt til at sikre, at der ligger nogle flere penge på bordet. Jeg afviser bestemt ikke en omfordeling kommunerne imellem.

Men siger du ikke bare det, fordi du er bange for at gøre Frank Jensen i København ked af det, fordi du tager hans penge?

METTE: Jo, men nu er det bare ikke København, der er den største udfordring, men at I (regeringen, red.) vil målrette udligningsreformen nogle af de rigeste kommuner nord for København. Og det var ganske enkelt for skævt.

LØKKE: Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg kunne ikke helt finde ud af det der med København. København har en super god likviditet, København er en af de kommuner, der skal aflevere, og det snakker du rundt om.

Det sagde Løkke og Frederiksen om udligningsreformen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce