Det vidste du ikke om FN's generalforsamling i 1948

Bodil Begtrup før afrejse til Island hvor hun blev ambassdør i 1949.Arkivfoto: Allan Moe / Ritzau Scanpix

Det vidste du ikke om FN's generalforsamling i 1948

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FN's Verdenserklæring om menneskerettigheder blev til i kølvandet på anden verdenskrig, hvor Danmark fik sat aftryk på tilføjelsen af en resolution om at sikre kvinder samme rettigheder som mænd.

Erklæringen

De Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder indeholder 30 artikler om menneskers grundlæggende rettigheder. Erklæringen var blandt andet en reaktion på anden verdenskrig. Krigens overgreb havde synliggjort behovet for mere end bare fredelige relationer mellem stater. FN ønskede at sikre borgernes beskyttelse mod overgreb fra deres egen stat.

Erklæringen gælder alle mennesker.

Danmark var et af 56 medlemslande, da Verdenserklæringen om Menneskerettigheder blev vedtaget.

Danmark har siden tiltrådt syv FN-konventioner om menneskerettigheder: Kvindekonventionen, Torturkonventionen, FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder, Handicapkonventionen, FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, Racediskriminationskonventionen og Børnekonventionen.

Bodil Begtrup

Ved FN's Generalforsamling i Paris i 1948 fik danske Bodil Begtrup (1903-1987) sat et markant aftryk på verdenserklæringen om menneskerettigheder: At kvinder skulle have samme rettigheder som mænd.

Hun var i 1946 blevet rådgivende medlem af den danske delegation til FN's generalforsamling og formand for FN's kvindekommission. Tidligere havde hun været først næstformand og senere formand for Danske Kvinders Nationalråd.

På hendes foranledning kunne den danske delegation derfor stille forslaget om, at FN's generalforsamling skulle vedtage en resolution, som bød alle medlemslande at sikre kvinder samme politiske rettigheder som mænd. Den blev vedtaget i 1946 og blev derfor skrevet ind i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne i 1948.

I 1949 blev Bodil Begtrup Danmarks første, kvindelige ambassadør, da hun fik det embede i Island.

Eleanor Roosevelt

Eleanor Roosevelt (1884-1962) var ikke kun præsidentfrue (gift med Franklin D. Roosevelt, USA's 32. præsident), hun var også ordstyrer for FN's Menneskerettighedskommission. Hun var blandt andet drivkraften bag udformningen af det frihedsdokument fra 1948, vi kender som Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.

Kilder: Amnesty.dk, Forenetformenneskerettigheder.dk, Kvinfo.dk, Danmarkshistorien.dk og Menneskeret.dk.

Det vidste du ikke om FN's generalforsamling i 1948

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce