I chok: Kioskdame måtte køre nybagt Lotto-millionær hjem

- Tænk, hvis du vandt i Lotto? Ja, det gjorde en kunde i Meny Haderslev. Kiosk-medarbejder Sanne Hansen sprang over disken og ydede akut krisehjælp, da virkeligheden onsdag gik op for den heldige kvinde. Foto: Dorthe Rasmussen

I chok: Kioskdame måtte køre nybagt Lotto-millionær hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sanne Hansen, kiosk og post-medarbejder hos Meny Haderslev, hjalp den heldige men også meget chokerede vinder sikkert hjem fra byen.

HADERSLEV: Ejermanden til million-gevinsten i Meny Haderslev er nu fundet. Onsdag ved middagstid meldte en kvinde sig i kiosken for at få tjekket den Lotto-kupon, som hun havde købt i butikken om lørdagen.

I ugen har Meny efterlyst vinderen af millionen, der er udtrukket på millionær-garantien.

Post- og kioskmedarbejder Sanne Hansen havde fornøjelsen af at køre den heldige kupon igennem maskinen.

- Vi har jo gået og holdt vejret, hver gang, vi har kørt en kupon igennem de seneste par dage. Jeg blev mindst ligeså glad og overrasket som hende over, at der var gevinst på kuponen, fortæller Sanne Hansen.

For at få afklaret om det var million-gevinsten, måtte kvinden dog først en tur omkring sin bank.

- Hun virkede noget chokeret over, at der overhovedet var gevinst. Så jeg tænkte, at jeg måtte heller gå med hende ned i banken. På vej derned sagde jeg - for at berolige hende lidt - at gevinsten nok ikke var på mere end 10.000 kroner, for mere skulle man ikke regne med, fortæller Sanne Hansen med et smil.

Under besøget i banken blev kvinden snart endnu mere svimmel.

Selv om bankdamen stille og roligt skrev beløbet ned på et stykke papir, så skal man lige sunde sig over at se så mange nuller.

Efter besøget i banken hentede Sanne Hansen sin bil og kørte den ny-bagte Lotto-millionær hjem.

- Det var vigtigt, at hun kom sikkert hjem efter sådan en oplevelse. Det er jo et chok, når man får at vide, at man har vundet en million kroner, konstaterer Sanne Hansen, som får ros af sin chef, købmand Egon Høst Greve for sin indsats med at hjælpe den chokerede kiosk-kunde.

- Det er det, vi kalder kundeservice her i Meny, siger han.

Der er også en grund til, at Danske Spil tilbyder alle nybagte Lotto-millionærer psykolog-hjælp.

Mange sover ikke i flere dage, efter de har vundet, fordi det er ligesom at være i en drøm.

Den heldige kvinde havde vundet millionær-garantien på Lotto's milliongaranti, og hun skal have lov til at være anonym.

Derfor udtaler Meny sig ikke om, hvorvidt hun er ung eller ældre eller her fra byen.

Hver lørdag trækkes der to million-gevinster blandt alle spillede rækker i Lotto, så man kan godt blive millionær, selv om man har nul rigtige.

Det sker dog jævnligt, at vinderne på millionær-garantien må efterlyses, fordi folk glemmer at få tjekket deres kuponer. Det sker, at kuponerne ender i vasketøjskurven eller skraldespanden.

I chok: Kioskdame måtte køre nybagt Lotto-millionær hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce