Kan du bestå? Bilister dumpede på stribe, da de blev sendt til køreprøve


Kan du bestå? Bilister dumpede på stribe, da de blev sendt til køreprøve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi er verdensmestre bag rattet - i hvert fald indtil vi kører bil med en køreprøvesagkyndig i passagersædet. I et eksperiment med 15 rutinerede bilister dumpede to ud af tre en praktisk køreprøve.

Nye biler fås med stadig mere sikkerhedsudstyr, og noget tyder på, at der er brug for det, for antallet af færdselsuheld i Danmark falder ikke - det er tværtimod stagneret, fortæller Codan Forsikring.

De fleste uheld sker ifølge forsikringsselskabet på grund af bilisters uopmærksomhed.

- Når det ikke er lykkedes at knække kurven i forhold til antallet af trafikulykker på trods af sikrere veje og klogere biler, så skyldes det, at mange danske bilister tager for let på det, når de kører bil.

- Enten er de uopmærksomme, eller også overvurderer de deres egne evner og kører for stærkt eller for tæt. Og så ser vi, at mange fejlvurderer situationer i trafikken, fordi de glemmer pensummet fra køreprøven og for eksempel fletter forkert eller fejllæser et skilt, siger Camilla Amstrup, privatkundedirektør i Codan, i en pressemeddelelse.

Ups ... endnu en fejl under køreprøven. Kun fem var i stand til at bestå den praktiske prøve, da forsikringsselskabet Codan sendte 15 rutinerede bilister ud at køre med en køreprøvesagkyndig i passagersædet. Foto: Codan
Ups ... endnu en fejl under køreprøven. Kun fem var i stand til at bestå den praktiske prøve, da forsikringsselskabet Codan sendte 15 rutinerede bilister ud at køre med en køreprøvesagkyndig i passagersædet. Foto: Codan

Forsikringsselskabet har stillet 1250 danske bilister fem spørgsmål om trafikregler og samtidig bedt dem vurderes deres evner som bilister. Et stort flertal mener, at de ville kunne bestå en køreprøve uden forberedelse. Men da Codan sammen med en motorsagkyndig fra politiet sendte 15 rutinerede bilister til en teoriprøve og en praktisk køreprøve, dumpede alle 15 teoriprøven, mens 10 dumpede den praktiske prøve.

Ifølge spørgeundersøgelsen vidste hver fjerde bilist eksempelvis ikke, at det er lovpligtigt at orientere sig via bakspejl, sidespejl og skulder, inden man drejer eller skifter vognbane, og 30 procent var ikke klar over, at det er begge bilisters ansvar, at en tilkørende bil kan flette ind på motorvejen ved motorvejssammenfletninger.

- Vi vil gerne slå et slag for, at danskerne bevarer den respekt over for trafikken, som de havde, lige da de havde fået deres kørekort. Vores undersøgelse viser, at jo mere rutinerede bilisterne bliver, jo mere har de tendens til at overvurdere deres egne køreevner og dermed slække på opmærksomheden og forsigtigheden, siger Camilla Amstrup.

Hvis du også er sikker på dine evner som bilist, kan du teste dem i denne teoriprøve.

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvilke fejl de 15 rutinerede bilister lavede, da de forsøgte at bestå en praktisk køreprøve.

Kan du bestå? Bilister dumpede på stribe, da de blev sendt til køreprøve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce