Klima: Vi burde handle, men bliver paralyserede og apatiske


Klima: Vi burde handle, men bliver paralyserede og apatiske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Peter Lauritsen, professor, Aarhus Universitet, medlem af De Radikales hovedbestyrelse
Helene Bagger
Danmark. 

I løbet af sommeren har jeg læst om brande i arktiske egne og gletsjere, der smelter med lynets hast. Jeg har læst om dyr, der ikke kan finde føde og om mennesker, der mangler vand. Og jeg har hørt om klimaforskere, der frygter, at deres børns fremtid er ved at forsvinde.

Konklusionen er klar og uomtvistelig: Hvis ikke vi gør noget drastisk ved klimakrisen, sætter vi hele menneskehedens skæbne på spil. Og her taler vi ikke om en fjern fremtid. Det er os, der lever nu, der skal redde menneskenes liv på jorden.

At det forholder sig sådan, har vi vidst i årtier. Det er slet ikke nyt, og der findes dem, der næsten ikke orker at høre budskabet gentaget igen og igen.

Men alligevel gør vi stort set ingenting. Vi ved, at krisen er akut, at katastrofen nærmer sig hastigt, men de fleste lader livet gå, som det altid har gået. Som om vi ikke evner at omsætte al den viden, vi har, til handling, men blot bliver paralyserede og apatiske.

Måske er det kun naturligt, at vi ikke vil indse realiteterne. Måske har vi slet ikke de kræfter, der skal til. Men skylder vi ikke os selv og hinanden, og da især vores børn, at vi prøver alt, hvad vi kan? Jo, selvfølgelig gør vi det. For at være vidende om, at en katastrofe nærmer sig, men ikke gøre noget for at afværge den, er da det største svigt, man overhovedet kan forestille sig.

Klima: Vi burde handle, men bliver paralyserede og apatiske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce