Test dig selv: Kan du se Dannebrog på dette billede?

Stir på dette flag i 30 sekunder. Luk øjnene et øjeblik. Kig på en hvid flade og vupti - sådan kalder man det danske flag frem. Illustration: Mikkel Damsgård Petersen

Test dig selv: Kan du se Dannebrog på dette billede?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historien om, hvorfor Dannebrog i morgen fylder 800 år er så tæt på en hvid løgn, at avisen sammen med en læser sætter lidt kulør på myterne.

Der er nok mere end én dansker, der de seneste 800 år har spekuleret over, om det virkelig kunne passe, at Dannebrog skulle være dukket op på himlen under et slag i Estland.

På den anden side er det jo en god historie, og alt for mange gode historier er blevet ødelagt af alt for meget research.

Avisen iler derfor med en læsers gode forklaring på, hvordan flagfaldet kunne lade sig gøre - helt uden magi eller guddommelig indgriben.

Fra grønt til rødt

I en mail til bagsiden@fyens.dk beskriver bagsidelæser Arne Andersen, Kirkendrup ved Odense, en teori, han engang har hørt, om flagets opståen:

- Da esterne sloges med danskerne, bar esterne skjolde, der var malet grønne med et sort kors. De danske krigere stirrede meget længe på de kors, og da de under en pause hvilede ud i græsset og stirrede op i den lyse himmel, trådte Dannebrogs røde og hvide farver frem på himlen som de modsatte farver til de grønne og sorte, skriver han.

Sådan kan du teste det

Hvad?! Var gode, gamle Dannebrog i virkeligheden grønt og sort? Ja, hvorfor ikke? Forsøget er endda ret nemt at udføre.

1. Stir intenst i 30 sekunder på det grøn-sorte korsflag, der hører sammen med denne artikel.

2. Luk øjnene et øjeblik

3. Åbn øjnene, se på et hvidt papir ... og hovsa. Dér står Dannebrog jo.

Fem af otte så det

I læsernes tjeneste lod vi otte kolleger stirre på "Grønnebrog" i 30 sekunder og derefter ind i en hvid væg.

Fem af dem så til deres store forbløffelse tydeligt fire røde firkanter med hvidt imellem. To af dem så ingenting (de blinkede også flere gange), men den sidste forsøgsperson så noget helt andet.

Han er farveblind, og da han stirrede ind i den hvide væg, så han det svenske flag.

Hvad med skjoldene?

Synet af Dannebrog på himlen kan altså have været et optisk bedrag.

Og hvis kong Valdemar havde været farveblind, skulle vi i morgen fejre vort nationalflag ved at vifte med blåt og gult.

Vi har ikke kunnet finde dokumentation for, at folk i Estland havde sorte skjolde med grønne kors i 1200-tallet.

Så måske er det også bare en god historie. Måske er det ikke ...

Test dig selv: Kan du se Dannebrog på dette billede?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce