Ud af Danmark - det sker der med dem, der ikke opnår flygtningestatus

Det tidligere åbne fængsel Kærshovedgård ved Ikast er Udrejsecenter for afviste asylansøgere, og og udlændinge, der er dømt til udvisning. Der lægges op til, at de kriminelle af dem fremover bo på øen Lindholm. Scanpix/Henning Bagger/scanpix/

Ud af Danmark - det sker der med dem, der ikke opnår flygtningestatus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Få her overblikket over, hvad der sker med dem, der ikke opnår flygtningestatus i Danmark:

1. Beskyttelse

For at opnå asyl, skal man være truet og have krav på beskyttelse efter de internationale konventioner. Det kræver, at der er vægtige grunde til at tro, at der er en reel risiko for, at asylsøgeren vil blive udsat for forfølgelse og overgreb fra myndighederne eller grupper, som myndighederne ikke kan eller vil yde beskyttelse imod, hvis vedkommende vender hjem til sit eget land. I årets første 10 måneder opnåede 58 procent af ansøgerne asyl i Danmark. Resten bliver i princippet sendt ud af landet igen, men så enkelt er det ikke.

2. Frivilligt farvel

De fleste af asylansøgerne forlader frivilligt landet, når deres asylansøgning bliver afvist. I perioder er de blevet tilbudt en kontant belønning for at rejse. Der er dog en voksende gruppe, som nægter at forlade landet frivilligt, og de hører herefter under Rigspolitiet og bor på særlige centre. De kan blive pålagt "motivationsfremmende" foranstaltninger, som reelt handler om at afskære dem fra et normalt liv. De bliver typisk flyttet til udrejsecenter Sjælsmark eller Kærshovedgård, bliver frataget deres lommepenge og mister muligheden for at deltage i skole eller praktik. De kan til gengæld blive frihedsberøvet med henblik på tvangsudsendelse.

3. Sidste stop

Hvis afviste asylansøgere ikke samarbejder med myndighederne om at rejse hjem, flyttes de til et af de to udrejsecentre. Familier placeres i Udrejsecenter Sjælsmark ved Blovstrød på Sjælland, mens de enlige flytter ind på Kærshovedgård i nærheden af Ikast. En del af dem, der bliver siddende i centrene, kan ikke tvangshjemsendes, fordi deres hjemlande ikke vil tage imod dem. Det gælder for eksempel i Irak og Iran. Ifølge Rigspolitiet er der lige nu 1128 afviste asylansøgere i landet.

4. På en øde ø

Regeringen og DF's finanslovsudspil lægger op til at samle de mest problematiske afviste asylansøgere på et nyt udrejsecenter på øen Lindholm. Det er for eksempel dem, der har skabt problemer i lokalområdet omkring udrejsecentrene. De, der er dømt for overtrædelser af straffeloven, våbenloven, knivloven eller loven om euforiserende stoffer. Planen er, at de anbringes på øen sammen med andre udlændinge, som er udvist som følge af kriminalitet eller af hensyn til statens sikkerhed. Der var 31. oktober 239 indkvarterede på Udrejsecenter Kærshovedgård, heraf var de 154 afviste asylansøgere. På Sjælsmark var der 270 indkvarteret.

Ud af Danmark - det sker der med dem, der ikke opnår flygtningestatus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce