Utopiske klimamål og jagt på vores skattekroner er de rødes eneste interesse


Utopiske klimamål og jagt på vores skattekroner er de rødes eneste interesse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kell Schellerup, Søndersøparken 17B 1.1, Viborg
Billede
Danmark. 

Politik: Under valgkampen hørte vi så ofte ordet "symbolpolitik" nævnt, at man skulle tro, at det er et almenkendt begreb. Ikke mindst de venstreradikale råbte det så ofte og så højt, selv efter at valgresultatet var offentliggjort, at besværgelserne vel måtte finde vej til det egentlige indhold i "forståelsesdokumentet".

Men lad os lige se på forhistorien. Næsten alle partier - især dem i rød blok - løb med hensyn til den åh, så elskede klimapolitik efter en lille svensk skoleforsømmende pige, der talte i så fede floskler, at selv den hellige pave i Rom var begejstret.

Hvad skete der så i forhandlingerne i rød blok inden regeringsdannelsen? Alle fagfolk pegede på, at f.eks. kravene om CO2-udledninger i Danmark skulle reduceres med 70 pct. inden 2030 var helt utopiske. Beløbet fremgår ikke i Paris-aftalerne, og skulle der endelig sættes ind på den af de røde foreslåede måde, burde man sætte ind i Polen, som ligesom de øvrige østeuropæiske lande er de største miljøsyndere. Det vil have langt mere miljømæssig effekt ligesom det vil være langt billigere.

Men nej, kvidrede bl.a. Pernille Skipper - det skal være en dansk ambition, vi skal vise verden, skal vi. Hvem sagde symbolpolitik? Er der to ting, de fire røde partier er totalt ligeglade med, så er det klimaet og andre folks penge - dvs. skatteydernes. Det blev eksponeret ganske tydeligt af folketingsmedlem Tesfaye i en valgudsendelse, hvor han brugte vendingen: "Socialdemokraterne vil ikke smide penge ud af vinduet til skattelettelser."

Hvis de penge, danskerne tjener, tilhører danskerne, så er det vel deres penge, og så er det kun dem, der kan "smide dem ud af vinduet", men bevares, socialisterne har åbenbart den holdning, at alt, hvad skatteborgerne tjener, er i princippet statens. Så ved vi det.

Da klimaet jo - i modsætning til, hvad de mest røde partier åbenbart ikke ved - er lige så grænseoverskridende som vores nye udenrigsministers seksualmoral, bør vi vel satse på et langt mere globalt og internationalt perspektiv i vor klimapolitik. Det kan derfor ikke undre, at når nu realiteterne for den nye regering nærmer sig, er man pludselig helt opgivende på området, og som klimaministeren i avisen Danmark omtrentlig siger 28. juni: " Jeg ved ikke, hvordan jeg lige skal gribe det hele an, jeg må lige spørge departementschefen".

Man skulle da ellers tro, at han havde haft tid nok til at tænke over tingene!

Utopiske klimamål og jagt på vores skattekroner er de rødes eneste interesse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce