'Anni, det er vrøvl' - en landmand svarer igen på læserbrev


'Anni, det er vrøvl' - en landmand svarer igen på læserbrev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Knud Jeppesen, Tørringvej 30, Sandvad, Jelling
Mette Mørk
Debat. 

Læserbrev: Så er Anni Jakobsen 8. august endnu en gang ude at chikanere landbruget med usaglig kritik uden nogen dokumentation (læserbrevet "Bæredygtigt Landbrug laver charmeoffensiv i sommervarmen", red.)

Bare løse sommerfloskler, der udstiller Annis uvidenhed igen.

Som moderne landmand synes jeg, at det er prisværdigt, at Jysk Fynske Medier giver spalteplads til debat omkring en af de vigtigste ting her i livet, nemlig den daglige mad, vi alle spiser.

Positivt at mange landmænd har skrevet indlæg om deres syn på fødevareproduktionen, både som oplysning til forbrugerne omkring vores daglige arbejde og omkring politiske urimeligheder.

Og så er det jo lige meget, om man er medlem af et politisk parti, Bæredygtigt Landbrug eller Landbrug & Fødevarer.

Jeg er selv medlem i begge organisationer og i en fodboldklub i Jelling. Dette for at sige, at det er budskabet fra indlæggene, der er vigtigt, og ikke hvilket medlemskort man har.

Anni, det er vrøvl, at der er massiv EU- og statsstøtte til konventionel produktion. Der gives et tilskud pr. hektar i hele EU, for at man har fødevaresikkerhed, og for at fødevarepriserne holdes nede.

Jeg går ud fra, at du ved, at når der gives stadig større tilskud til økologisk landbrug, såvel som "tvungen" brug i offentlige institutioner, er det kun i Danmark, der er statsstøtte til den slags. Penge, der kunne være brugt til den omsorg og nærhed, der gang på gang efterspørges i børne- og ældreplejen.

Du skriver, at flere vælger vegetarisk. Fint, for det kommer jo også fra landbruget. Vi producerer som bekendt det, folk vil købe.

Og nej, salget af økologiske varer stiger ikke. Der produceres langt mere, end der kan sælges - både overskud af øko-mælk og øko-æg afsættes som konventionelt for ikke at blive "smidt ud".

Ja, der sælges en del smågrise til udlandet, men de transporteres under dyrlægekontrol i fuldt godkendte lastbiler, hvor grisene har fri adgang til drikkevand under hele turen.

Chaufførerne fortæller, at når først de ruller på vejene, ligger grisene trygt og sover i savsmuldsstrøelsen.

Når det danske samfund nu har pålagt landbruget afgifter og restriktioner, som tyskerne ikke har, er det stærkt medvirkende til, at de kan give op til 80 kr. mere for en gris på 30 kg.

En kollega, der producerer 25.000 grise om året, opnår således ca. to mio. kr. mere for det samme arbejde.

Flot at kalde det dårligt samfundssind, når landmænd prøver at sikre sig økonomi til dagen og vejen.

Og nej, tyske slagteriarbejdere er ikke underbetalte. De har overenskomst som de danske, men andre skatteregler og hus- og bilpriser.

Det med at jagte den sidste krone er vel mere, når danske forbrugere valfarter til grænsekiosker og henter en mio. danske dåsebajere om dagen. Eller køber forbrugsvarer på nettet i stedet for med samfundssind at støtte de lokale butikker.

Lad os nu alle sammen håbe på, at vi får en god høst med masser af kernesunde produkter.

Det med at jagte den sidste krone er vel mere, når danske forbrugere valfarter til grænsekiosker og henter en mio. danske dåsebajere om dagen. Eller køber forbrugsvarer på nettet i stedet for med samfundssind at støtte de lokale butikker.

'Anni, det er vrøvl' - en landmand svarer igen på læserbrev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce