Banker kræver for meget: Stop jagten på de frivillige foreninger


Banker kræver for meget: Stop jagten på de frivillige foreninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Hans Sejer Christensen, Vestbirkvej 50, Vestbirk
Billede
Debat. 

Læserbrev: Vi kan naturligvis alle sammen gå ind for, at forbrydere skal afsløres og straffes, men desværre er der adskillige eksempler på, at man opgiver de store forbrydere og i stedet forfølger lovlydige borgere.

Frivillige foreninger bliver for eksempel jagtet på det groveste, og hvis man har været så uheldig at lade sig vælge som kasserer, skal man bruge mere tid på at dokumentere sin uskyld overfor banken, end man bruger på at føre regnskab over de få tusind kroner, som man er sat til at administrere.

Ustandseligt bliver man pålagt at udfylde spørgeskemaer, samle underskrifter, indsende kopier af kørekort og sygesikringsbeviser på samtlige bestyrelsesmedlemmer, referater fra generalforsamlinger og konstituerende bestyrelsesmøder samt vedtægter.

Det er ikke en bebrejdelse af pengeinstitutterne, for de er jo sikkert tvunget af lovgivningen til at jagte de frivillige foreninger, uvist af hvilken grund.

Det er uanstændigt, og efter min mening burde man koncentrere indsatsen mod dem, der jonglerer med millioner, og undlade at mistænkeliggøre alle os andre, der blot forsøger at passe vores frivillige hverv efter bedste evne.

Hvis man har været så uheldig at lade sig vælge som kasserer, skal man bruge mere tid på at dokumentere sin uskyld overfor banken, end man bruger på at føre regnskab over de få tusind kroner, som man er sat til at administrere.

Banker kræver for meget: Stop jagten på de frivillige foreninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce