Binderup/Grønninghoved Strand


Binderup/Grønninghoved Strand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Læserbrev: Informationsmødet herom den 6. april gav ingen afklaring på væsentlige tekniske problemer.

For eksempel anvistes ingen reservoir-løsninger for vandløb i projektområdet (afvandingskanal, bæk langs S. Krogs Vej, Odderbæk). Specielt ved S. Krogs Vej: En vandstandsstigning vil presse vandet op gennem de tagnedløbsbrønde, der er tilkoblet bæk-rørføringen (som i øvrigt er groft underdimensioneret på grund af Kolding Kommunes forsømmelighed)

Et klitdige vil efterlade en underlig - formentligt undertiden vandfyldt- grøft mellem forstranden og selve strandbredden.

Det skitserede projekt vil formentligt blive dobbelt så dyrt som angivet. Det er uforståeligt, at mange sommerhusejere, som aldrig vil blive ramt af oversvømmelse, skal betale hertil. Den eneste "indirekte nyttevirkning" for dem er at betale et stort engangsbeløb hertil plus et betydeligt årligt "vedligeholdelsesbidrag" fremover.

Hele projektet er et uskønt foretagende, som ikke har meget med demokrati at gøre. Forløbet er som følger: Nogle få sommerhusejere danner en selvbestaltet "digegruppe"og henvender sig - uden at have mandat hertil - til Kolding Kommune. Kolding Kommune griber ideen og ofrer - igen uden at undersøge om der folkelig opbakning bag denne - over 1 million kroner på forundersøgelser. På informationsmødet 6. april blev det klart, at man ikke har tænkt sig at afholde en demokratisk afstemning blandt sommerhusejerne om projektet, men at det i sidste ende er politikerne, som suverænt bestemmer, om projektet skal gennemføres. Og selv om man på mødet gjorde meget ud af at forsikre, at "intet er bestemt endnu", skal der ikke megen fantasi til at forestille sig politikernes indstilling til projektet, da man jo allerede (Ubetænksomt) har ofret over 1 million kr. herpå. Demokrati?

Binderup/Grønninghoved Strand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce